Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. For livlig mener nogen, men her er en helt igennem sandfærdig fangstrapport fra en af mine fisketure.

September morgen

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Risskov den 30-09-2004 i tidsrummet 06:30-07:30

Vækkeuret kimer en time før normalt, for jeg har planlagt en morgentur til Den Permanente - det skal gøre godt med en times fiskeri før jobbet kalder. Netop som grejet er rigget til springer en havørred omkring målet mindre end 10 meter ude. Jeg kaster til fisken og allerede i første kast er der angreb på Ultra Aura Rejen. Fisken ruller i overfladen, springer et par gange, og kort efter mister krogen sit tag.

En god start og der er livlig aktivitet; jeg ser 8-10 fisk springe, flere gange meget tæt ved land. Jeg har flere tilbud, og alligevel lykkedes det kun at lande en enkelt havørred. Desværre er fisken lige under målet, og den får friheden igen. Da solen bryder frem bag de lave skyer i horisonten, fortrækker havørrederne fra det kystnære vand og således slutter fiskeriet på en dejlig septembermorgen.

Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/blink/agn Tidspunkt  
Havørred 38 cm 0,6 kg Flue Ultra Aura Reje 07:00:00

Tid og sted

 Dato: den 30-09-2004
 Tidsrum: 06:30-07:30
 Sted: Risskov

Vejret

Vejret: Delvis skyet
Lufttemperatur: 12 °C
Vind: svag vind fra V
Vandstand: stigende (-21/-16)
Vandtemperatur: °C

Grejet

Stang:
Sage Xi2 690-4
Hjul:
Loop Evotec LW 4seven
Fluer:
Ultra Aura Reje
Endegrej: