Fiskearter

Om fiskearter jeg har stiftet bekendtskab med ved kysten og som findes i fangstjournalen, men der er også et par stykker jeg har til gode at fange.

Havørred

Jeg fisker efter havørred så snart jeg har tid, for havørreden er min favorit fisk. Jeg kender ingen anden fisk der kan måle sig med en sølvblank havørred i skønhed. Jeg har stadig den helt store havørred til gode, og det er heller ikke fordi jeg fanger særligt mange fisk, men jeg nyder friheden ved at gå langs en kyststrækning og affiske stenrev, dybe badekar og pynter med strøm.

Danmark anses for at være lidt af et paradis for havørred fiskeri langs kysten, og da en god del af de besøgende her på siderne er fra Tyskland og Holland, vel jeg antage at der er noget om snakken. Men alt dog ikke som det burde være, for den berømte danske havørredbestand kan desværre ikke reproducere sig selv og vil ikke overleve som sportsfisk uden massive udsætninger. Heldigvis har en målrettet indsats med vandløbspleje og udsætninger skabt et enestående fiskeri langs vore kyster til gavn for alle os der elsker havørred fiskeriet. Uden denne indsats ville der være langt mellem ørrederne …

Fangst per måned for Havørred

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
20 14 33 46 8 2 2 3 16 29 25 22

Top-10 agn til Havørred

Navn Type Antal
Polar Magnus Flue 32
Magnus Flue 24
Brendas Mor Flue 23
Kobberbassen Flue 20
Pattegrisen Flue 11
Sølvræven Flue 11
Sølvpil Blink 8
Rappen Wobler 8
Perfect Leo Shrimp Flue 7
Brenda Flue 6