Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Tur i tågen.
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 17-04-2026 i tidsrummet 10:00-13:30.
Så har jeg igen mulighed for at komme ud og nyde det gode vejr og indsnuse forårsluften - endda på den måde jeg holder mest af; nemlig med en fluestang i hånden. Igen går turen til Jernhatten på Djursland. En let tåge kommer bølgende ind fra havet og vinden, som er svag, er sprunget over i øst. Det gør fluefiskeri lidt mere vanskeligt, men ikke nødvendigvis dårligere. Klokken 10 stripper jeg linen af hjulet og sender Kobberbassen ud over det klare vand. Strømmen er så stærk at fluen næsten fisker af sig selv. Linen, og dermed fluen, driver meget hurtigt på langs kysten.
Jeg fisker i 3½ time og affisker en længere kyststrækning uden at se eller mærke noget som helst. Skifter flue et par gange, men uden effekt. Jeg tror simpelthen ikke at havørrederne er hjemme i dag.
På dagens fisketur til Jernhatten har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Salt R8 690-4
Hjul: Waterworks Lamson Force 2 SL
Fluer: Kobberbassen, HØtyven; Pattegrisen
Tid, sted og vejrforhold
| Tid og sted |
|---|
| Dato: den 17-04-2026 |
| Tidsrum: 10:00-13:30 |
| Sted: Jernhatten |
| Vandstand: Faldende -6/+4/-13 |
|
Vejret
|
|---|
| Vejret generelt: Tåget |
| Lufttemperatur: 10 °C |
| Vindforhold: Svag vind fra Ø |
| Vandtemperatur: 9 °C |