Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Hornfisk og fjæsing
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Sletterhage den 15-09-2002 i tidsrummet 18:00-21:00.
Denne tur er endnu et eksempel på at fiskeriet arter sig underligt for tiden. Jeg tog afsted efter havørred eller multer, men igen bestod fangsten af hornfisk og fjæsing. I maj blev det til få og små hornfisk, men her i september har jeg fået en håndfuld ret pæne eksemplarer - og det er jo fint; men fjæsing er en ren plage.
I perioder hugger de næsten i hvert kast og 2 gange er der fjæsing på både blink og ophænger. Irriterende og tilmed tidskrævende at fjerne krogen fra de små bæster. Den smukke solnedgang er dog et plaster på såret.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…
På dagens fisketur til Sletterhage har jeg anvendt dette grej:
Stang: RST Superior 9 fod 2-15 gram
Hjul: Shimano Stradic 2500 GTM-RA
Fluer: Big Hole Demon Variant
Endegrej: Møresilda
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Hornfisk | 70 cm | 0,7 kg | Spin | Møresilda | #107 #41 | 19:30 | |
Hornfisk | 70 cm | 0,7 kg | Spin | Møresilda | #107 #41 | 20:30 | |
Fjæsing | 20 cm | 0,2 kg | Spin | Big Hole Demon var. | #107 #41 | 20:00 | |
Fjæsing | 20 cm | 0,2 kg | Spin | Big Hole Demon var. | #107 #41 | 19:45 | |
Fjæsing | 25 cm | 0,3 kg | Spin | Møresilda | #107 #41 | 19:45 | |
Fjæsing | 25 cm | 0,3 kg | Spin | Møresilda | #107 #41 | 19:30 | |
Fjæsing | 20 cm | 0,2 kg | Spin | Møresilda | #107 #41 | 19:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 15-09-2002 |
Tidsrum: 18:00-21:00 |
Sted: Sletterhage |
Vandstand: ? |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Nogen sol |
Lufttemperatur: 17 °C |
Vindforhold: jævn vind fra N |
Vandtemperatur: °C |