Jeg er kørt til Kalø Slotsruin i bunden af Kalø Vig. Det er en af de dage, hvor forholdene er så meget på tværs, at fluefiskeri er håbløst. Man kan vælge at pakke sammen og udsætte fiskeriet til en anden god dag, eller man kan rigge spinnestangen til og binde en kystwobler på linen. Og det gør jeg så! Det er nemlig en våd og blæsende efterårsdag der veksler mellem tørvejr, finregn og kraftig regn. Det er også en dag med dæmpede farver, hvor skoven spejler sin brogede dejlighed inden vinteren tager over.

Det er 4 år siden jeg sidst besøgte Sangstrup Klint. Det er egentlig lidt mærkeligt jeg ikke kommer her oftere, for det er jo en helt unik fiskeplads, som ikke ligner noget andet sted. Med den lodrette kalkholdige klint der visse steder står helt ude i havstokken, kan man nemt henfalde i dagdrømmeri, når man vader hen over de fantastiske kalkformationer og følger med i livet mellem den særlige bundvegetation der findes her. Et velbesøgt sted der fisker godt året rundt, og hvor der jævnligt fanges havørreder i god størrelse.

Endnu er vejret lunt og behageligt, men vi kommer ikke uden om at efteråret er ved at feje sommeren til side og male naturen i brune, gule og røde nuancer. Alligevel får humøret lige et ekstra hak opad, for jeg skal på tur med fluestangen - for første gang i flere måneder. Jeg kører til Jernhatten, som er en af mine yndlingspladser. Jeg er klar til action ved 12-tiden og kan konstatere at jeg har hele strækningen for mig selv. Og som sædvanlig mens jeg rigger grejet til, overvejes fluevalget nøje. Normalt vælger jeg en lille krible-krable flue til efterårsfiskeriet - og det gør jeg også i dag, nemlig en Kobberbasse.

Så kom skønne Maj og det betyder at hornfisken indfinder sig og laver tumult langs kysten ved Djursland og i resten af landet. De første hornfisk er da også kommet, men man ser dem endnu ikke i de karakteristiske rul og vrid. De er nok ikke for alvor gået i gang med at lave nye små hornfisk, og der er stadig langt mellem fiskene. Alligevel mærker jeg dem med jævne mellemrum og i formiddagens løb har jeg omkring 8-10 hornfiskenap på fluen. De helt store stimer er nok ikke ankommet endnu, men jeg fanger dog 2 hornfisk som begge hugger på Kobberbassen.

Efter flere ugers fiskepause har jeg brug for en tur med fluestangen. Det er påske og desværre ser det ud til at Langfredag byder på en del regnbyger, men skidt med det. De bedste tidspunkter at fiske på, er når det regner og når det ikke gør det. Og det er vel ikke helt hen i vejret. Faktisk ser forholdene ved Kobberhage ganske fine ud. En gråvejrsdag med regnbyger, jævn vind fra nordvest, stigende vandstand og godt med bevægelse og røre i vandet.

Det er lige før temperaturen når op på 10 grader, og det gør trods alt lystfiskeri noget mere behageligt end det var tilfældet på de første ture i 2025. Jeg er kørt til Jernhatten for at nyde eftermiddagen og det forholdsvis gode vejr - og for at gå en lang tur med spinnestangen. Jeg begynder fiskeriet ved 13-tiden og så er det bare derudaf. Et kast 10 skridt, endnu en kast, og så videre. Planen er at gå så langt jeg gider.

Endelig; efter flere ugers fisketørke er det endelig tid til årets første fisketur. Jeg ser grejet godt efter i sømmene og især flueæsken gennemgås nøje. Fluerne sidder som de skal; i velordnede rækker og æsken indeholder det nødvendige til resten af vinteren og foråret. Desværre er vejret temmelig tåget, men jeg kører til Mågeøen for at få lidt frisk luft og nogle timers hygge med fluestangen.