1 Havørred fra Kalø Slotsruin
Et af favoritstederne til vinterfiskeri er i strømrenderne ved Kalø Slotsruin i bunden af Århus Bugten. Ikke fordi der fanges væsentlig flere fisk ved Kalø end andre steder, men fordi det er et vidunderligt naturområde. Men denne dag er heldet dog med i rygsækken, og det bliver årets sidste kystflue havørred ca. 41 cm 0,9 kg. Fisken huggede på Juletræet kl. 10.30. Havde desuden kontakt med 2 andre havørreder, hvoraf den ene var af betragtelig størrelse.
3 Havørreder fra Vosnæs Pynt
Det trækker voldsomt i kastearmen og jeg må absolut på fisketur, selvom der kun er et par timer til rådighed. Efter nogen overvejelse vedrørende fiskeplads, falder valget på Vosnæs Pynt - et godt valg skulle det vise sig. Allerede i 3. kast mærker jeg et hårdt rusk i stangen og et øjeblik efter skimtes et sølvglimt i bølgen langt ude.
2 Havørreder fra Den Permanente
Når der kun er tid til et par timers fiskeri går turen som regel til Den Permanente ved Risskoven. To andre lystfiskere er allerede på stedet, og kan berette om flere fisk som springer. Jeg rigger grejet til ved 18:30 tiden og da tusmørket er ved at indfinde sig, hugger en fisk langt ude. Først tror jeg det er en torsk, men snart viser fisken sig i overfladen og jeg netter kort efter en havørred på 42 cm. En halv time senere sker det igen, en fisk hugger lang ude og det er igen en havørred på 42 cm.