Årets sidste fisketur
Sidste fisketur med fluestangen i 2007. Efter flere dage med træls vejr, har vinden har ændret retning og er nu mere fluefiskervenlig. Jeg har lige tid til et par timers fiskeri og vælger derfor at køre til Vosnæs Pynt, som er min foretrukne fiskeplads til kortevarige fisketure. Jeg fisker uafbrudt i små to timer og prøver med forskellige fluer, bl.a. Swahili Killer og Magnus, men turen slutter resultatløs. Jeg hverken ser eller mærker noget til havørrederne i dag.
Gyldene tider
Vejret viser sig fra den milde side og skoven er betagende smuk, mens vi står og spejder ud over Kalø Vig. Havørrederne hopper og danser overalt og vi er for længst holdt op med at tælle de fisk vi ser for de er næsten overalt. Men som det ofte er tilfældet om efteråret er havørrederne særdeles drilske, og de ænser stort set ikke vores fluer.
Fisketur med Henrik
Vi starter ud ved Fornæs hvor vi fisker neden for fyret og ved Kragenæsset. Men efter et par timers fiskeri uden at se noget som helst, kører vi til Sangstrup Klint. Vi fisker en time uden at fange noget, men så skifter Henrik flue til en Swahili Killer, og straks efter fanger han en havørred. Det er godt nok en fisk under målet, men det er ikke første gang Swahili Killeren gør udslaget. Jeg ser en havørred springe, det er en pæn fisk på cirka 2-3 kilo.
Fisketur til Gjerrild Klint
Udnyttede det dejlige vejr til en sen eftermiddagstur med fluestangen ved Gjerrild Klint. Det er længe siden jeg har været ved klinten, og jeg er spændt på om der er kommet gang i forårsfiskeriet. Der er masser af aktivitet, men det skyldes 8-10 marsvin som fouragerer langs kysten.
Forårsfisk på Autumn Fly
Med langsomme og rykvise vingeslag er viben i gang med sin elegange forårsopvisning akkomponeret af den karakteristiske "kiewit"-stemme. Jeg er på vej over markvejen til fiskepladsen ved Vosnæs Pynt, og med en temperatur på 12 grader er der forår i luften. Jeg fisker næsten 3 timer uden at mærke noget som helst, men ved middagstid, netop som vandstanden begynder at stige, fanger jeg 2 havørreder. En undermåler på 38 og en pæn fisk på 46 cm. Begge fisk lod sig overliste af en Autumn Fly…
Havørred på slæb
Efter en times fiskeri begynder jeg så småt at mærke vinterens ubarmhjertighed. Ganske vist er der 1-2 grader i luften, men fingrene er ved at være iskolde og den friske vind er medvirken til at næsen drypper. Tæerne er også ved at være stive, så det er tid at komme på land og få en kop kaffe og lidt varme i kroppen. Jeg sender fluen godt ud over de krappe bølger, vender front mod strandkanten og begynder langsomt at vade mod land med 20 meter line og fluen på slæb. Efter få skridt rusker det pludseligt i stangen og jeg vender atter front mod havet og fisken….