Hornfisken er hverken sky eller besværlig at finde. Tværtimod jager og gyder den overalt langs danske kyster, og den er dejlig nem at få øje på, ligesom den forfølger alt hvad man smider i hovedet på den. Men hornfisken giver mig også flere grå hår end dem jeg har i forvejen. For det første er dens næb alt andet end fluefiskervenligt - hvilket selvfølgelig er godt for hornfisken, men skidt for fluefiskeren.

Lad mig sige det med det samme. Det har været en rigtig god formiddag med fluestangen ved en af Djurslands mange hotspots. Jeg var klar ved fiskepladsen klokken halv ni, bevæbnet med klasse 5 fluestangen og med Kobberbassen på forfanget. Jeg fisker i lidt over 3 timer og formiddagen ender meget tilfredsstillende med 3 hornfisk og en ganske hæderlig havørred på land. Om 3 af fiskene kan man vist rolig sige at de huggede i en situation hvor man mindst venter det.

Det er en virkelig dejlig forårsdag, og forholdene er næsten perfekte. Alligevel har jeg hele kyststrækningen for mig selv. Lidt underligt, for det er ellers et sted som plejer at være godt besøgt på denne årstid. Efter en temmelig sløj start på fiskeåret 2019, synes jeg det lugter lidt af havørred i dag. Jeg kan ikke sige præcist hvad det er, det er nok bare en mavefornæmmelse. Jeg overvejer derfor fluevalget ekstra nøje. Noget der selvfølgelig har en vis betydning – sikkert mere for lystfiskeren end for havørreden. Først tænker jeg Tobis imitation, men beslutter i stedet at binde en Perfect Leo Shrimp på forfanget.

Jeg skriver bevidst ikke så meget om lystfiskeri for tiden, da jeg nødig vil virke alt for pinlig. Jeg har skam være ude med både fluestang og spinnestang et par gange eller tre, men ikke fanget noget som helst. Jeg har dog ikke helt mistet modet, og i dag skinner solen fra en skyfri himmel, og vinden er let til jævn fra sydvest. Jeg ser derfor frem til nogle timers tidlig forårsfiskeri ved et stenrev med blæretangsbevoksning og god strøm.