Julefisketur
Efter 3 dage med 7 overnattende gæster, flyder huset med luftmadrasser, sengetøj, gaver, emballage, gavepapir, samt uoverskuelige mængder af mad og juleslik. Jeg har således fået nok af juleræset, og det er vel ikke urimeligt, og ej heller forkert, hvis man påstår jeg stikker af fra et veritabelt julekaos. I hvert fald meddeler jeg selskabet at jeg tager på fisketur resten af dagen. Vejret er OK og mildt efter årstiden, skyet med finregn og 8 grader. Jævn til hård vind fra syd og sydvest.
Den nye fluestang
Vinteren starter med rimelige vejrforhold, i hvert fald set med lystfiskerøjne. Der er udsigt til sol og dagstemperaturer på 5-7 grader, og dertil en let til jævn vind fra Vest. Det ser jo lovende ud, så hvorfor ikke pakke grejet og luske afsted til en formiddagstur med den nye fluestang. Det er i øvrigt også skræmmende længe siden jeg har været på fisketur. Så vidt jeg husker har jeg ikke været ude siden hornfisken sprællede og sommeren var ved at fortrænge foråret.
0-tur til Jernhatten
Jeg fisker over 4 timer ved Jernhatten uden at se eller mærke noget som helst - lige bortset fra en mega tobis som hugger rent på fluen. Jeg vurderer tobisen til at være 25-30 cm lang og jeg overvejer et øjeblik at tage den med hjem som hornfiske madding, men ender med at genudsætte fisken. Jeg møder en lystfisker som har været tidligt ude, han beretter om 3 fine morgen havørreder taget ved revet neden for skrænten ved selve Jernhatten. Mødte desuden Henrik, som er en tidligere kollega. Vi fik en hyggelig sludder på plænen ved kajak pladsen.
0-tur til Sangstrup og Fornæs
Det er alt for længe siden jeg har fisket ved Norddjurs, så i dag beslutter jeg at køre til Sangstrup Klint. Desværre er vandet lidt mere uklart end jeg bryder mig om, så det bliver kun til en times fiskeri, før jeg pakker sammen og kører lidt længere sydpå til Fornæs. Det må efterhånden være 3-4 år siden jeg var her sidst, og jeg glæder mig til gensynet med denne skønne fiskeplads ved Jyllands østligste punkt. Det særlige ved Fornæs er de unikke bundforhold, som overvejende består af hårde kalk- og kridtformationer som skaber grobund for en mangfoldighed af vegetation der er gemmested for småkravl og fiskeyngel.
Om 3,5 kg. havørred på klasse 5
Vejret er mest overskyet men solen formår nu og da at sende sit morgenlys gennem skydækket. Strålerne bryder gennem i vifter og har en dramatisk virkning på havoverfladen, der er spættet af store sølvglitrende pletter, så langt øjet rækker. Klokken er halv ni og jeg er klar med fluestangen og en Perfect Leo Shrimp på forfanget. Jeg starter fiskeriet ved et massivt stenrev der tidligere har givet fisk. Den første time sker der ikke rigtig noget, og mens jeg står i mine egne tanker og nyder det hele, sker der noget…
Bunden er nået
Jeg skriver bevidst ikke så meget om havørreder for tiden, da jeg nødig vil virke alt for pinlig. Jeg har såmænd være ude med fluestangen ved flere lejligheder, men ikke fanget noget som helst i rigtig mange uger - selvom det lige nu, her i midsten af april, burde være den bedste tid på året for havørred. Bunden er nået, om jeg så må sige - derfor prøver jeg nu noget andet, og skifter fluegrejet ud med bundsnøre grejet.
Sælsom Havørred
Vinden er i øst, og det gør fiskeriet noget mere vanskeligt, men ikke nødvendigvis dårligere. Endnu er vinden svag til jævn og stadig fiskevenlig, men ifølge DMI frisker vinden op i løbet af eftermiddagen. Skal der fiskes herude i dag, er det vist bare med at komme afsted. Jeg er fremme ved fiskepladen omkring klokken halv ni om morgenen og mens jeg rigger grejet til, får jeg øje på en lille sæl der nyder livet på en stor sten helt inde ved strandkanten. Jeg skyder et par billeder af sælen, og starter fiskeriet mens jeg vader i modsat retning.
4 timer uden noget som helst
Vejret er egentlig gråt og kedeligt med regnbyger ind i mellem, men temperaturen er sneget sig op over 5 grader, hvilket er passende til en tur med fiskestangen. Og da jeg endnu har den første 2017 havørred til gode, pakker jeg grejet og sætter kursen mod Kobberhage. Jeg starter ud med en Polar Magnus på forfanget, og affisker flere hunderede meter kyst uden at se eller mærke noget som helst.
Første tur i 2017
Efter morgenkaffen tjekker jeg rutinemæssigt temperaturen uden for vinduet; minus 3 grader viser det gamle sprit termometer. Brrr… det er normalt for koldt til at jeg synes lystfiskeri er sjovt, men på den anden side, solen skinner fra en skyfri himmel, og det er alt for længe siden jeg har været ude med fiskestangen. I øvrigt trænger jeg til udluftning og et par timers naturoplevelser, så jeg pakker bilen og lister ud ad døren mens de andre stadig sover.