Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Julefisketur

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 25-12-2017 i tidsrummet 11:30-15:00.

 Vejret: Let regn
 Lufttemp.: 8 °C
 Vind: Frisk vind fra SV
 Vandtemp.: 7.0 °C
 Vandstand: Stigende

Efter 3 dage med 7 overnattende gæster, flyder huset med luftmadrasser, sengetøj, gaver, emballage, gavepapir, samt uoverskuelige mængder af mad og juleslik. Jeg har således fået nok af juleræset, og det er vel ikke urimeligt, og ej heller forkert, hvis man påstår jeg stikker af fra et veritabelt julekaos. I hvert fald meddeler jeg selskabet at jeg tager på fisketur resten af dagen. Vejret er OK og mildt efter årstiden, skyet med finregn og 8 grader. Jævn til hård vind fra syd og sydvest.

Jeg er klar ved fiskepladsen kl. 11:30 og har hele kyststrækningen for mig selv. Vindretningen er ikke særlig fluefiske venligt, så jeg rigger spinnestangen til og binder en Trustrup Wobler og en lille ophængerflue bundet på linen. Jeg affisker en længere kyststrækning og efter et par timer hugger en pæn fisk. Et tungt rusk i stangen, men desværre får krogen ikke ordentlig fat. Jeg tror fisken gik efter ophængeren, for den var krøllet godt sammen og filtret sammen med ophænger tavsen. Jeg kaster til fisken flere gange, men den viser sig ikke igen. Rester af turen forløber uden yderligere tegn på fisk.

På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:

Stang: Fenwick Quadrant Ironfether 9´ 7-24 gr.

Hjul: Shimano Vanquish 4000HG FA

Endegrej: Trustrup Wobleren 16 gram

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 25-12-2017
 Tidsrum: 11:30-15:00
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: Stigende
Vejret
 Vejret generelt: Let regn
 Lufttemperatur: 8 °C
 Vindforhold: Frisk vind fra SV
 Vandtemperatur: 7.0 °C