Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
En bette havørred
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Dråby Strand den 03-11-2024 i tidsrummet 09:00-12:30.
På 9 ud af 10 fisketure fisker jeg med flue; simpelt hen fordi jeg synes det er langt den sjoveste metode. Men en gang imellem er det på sin plads at gribe til andre metoder. Og det gør jeg så i dag. Jeg rigger letspinnegrejet til, og binder en 11 grams Sandeel Line Thru Wobler i farven Black Copper UV på linen. Planen at speedfiske og affiske en længere kyststrækning. Et kast 10 skridt, endnu en kast, og så videre.

Jeg begynder fiskeriet ved 9-tiden og som nævnt, er det planen at speedfiske og affiske en længere kyststrækning. Et kast 10 skridt, endnu en kast, og så videre. Jeg starter fiskeriet lige neden for vores sommerhus, og planen er at gå så langt i nordlig retning som jeg gider. Med årene har jeg lært at havørrederne ofte går meget tæt på land, så jeg vil ikke bare tonse wobleren så langt ud som muligt, men også fokusere på badekaret og det kystnære vand. Den første kilometer til halvanden sker det ikke noget, men så sker der omsider noget. Ved en strækning med knytnæve store sten i badekaret hugger en havørred meget tæt på land i et kast parralelt med kysten. Havørreden er desværre alt for lille og får hurtigt friheden igen. Senere på formiddagen har jeg en pænt hug, og ser en mindre havørred følge wobleren helt ind til stangspidsen.
Jeg er lidt af en fluesnob og normalt fisker jeg kun med spinnegrejet når det blæser for meget til fluefiskeri. Men det har ændret sig. Jeg er da heller ikke meget for at indrømme det - men jeg har genfundet glæden ved spinnefiskeri. Især efter anskaffelse af det nye letspinnesæt bestående af en Daiwa Luvias 8,0' 2-12g og et lille Shimano 1000 hjul med 0,10 line. Et virkelig lækkert setup man kan gå med i timevis og afsøge en masse af fiskevand. Sættet er så let at man uden problemer kan kaste med 1 hånd. Et lille svirp med håndledet og agnen suser nemt 40-50 meter ud.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra dagens fisketur ved Dråby Strand. Forhåbentlig bliver der også lidt at skrive om på den næste tur.
På dagens fisketur til Dråby Strand har jeg anvendt dette grej:
Stang: Daiwa Luvias 8,0' 2-12g UL
Hjul: Shimano Miravel 1000
Endegrej: Savage Gear Line Thru Sandeel
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 30 cm | 0,4 kg | Spinnefiskeri | Savage Gear Line Thru Sandeel | #133 #132 | 11:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 03-11-2024 |
Tidsrum: 09:00-12:30 |
Sted: Dråby Strand |
Vandstand: Faldende +6/+3 |
Vejret
![]() |
---|
Vejret generelt: Overskyet |
Lufttemperatur: 11 °C |
Vindforhold: Frisk vind fra SV |
Vandtemperatur: 11 °C |