Fiskegrej

Når man lider af den uhelbredelige tilstand kronisk grejmani, får man skrabet en hel del fiskegrej sammen gennem årene. Her er noget af det grej jeg har brugt gennem tiden.

Savage Gear Line Thru Sandeel

Fantastisk naturtro tobis imitation

Savage Gear Line Thru Sandeel behøver næppe nogen nærmere præsentation. Siden den blev lanceret har den vellignende tobisimitation fanget massevis af havørreder gennem hele sæsonnen. En 3D scanning af en rigtig Sandeel (Tobis) har medvirket til at wobleren har de helt rigtige detaljer og en perfekt kropsform. Alt i alt, en fantastisk naturtro tobis imitation med en forførende gang i vandet. Ved spin stop, flagrer gennemløberen og ruller baglæns - ligesom en levende tobis der flygter og forsøger at grave sig ned i sandet. Fås i mange forskellige og virkelig flotte farver. En virkelig fed kystwobler der fanger mange havørreder - og mange lystfiskere.

Kystwoblere er blandt min favoritagn til almindeligt spinnefiskeri efter havørred og torsk. Woblerens form, farve og bevægelse ligner byttefiskenes bedre end nogen anden kunstagn. Wobleren har langsomme men alligevel livagtige bevægelser, og det er muligt med meget langsom indspinning uden at det går ud over den lokkende gang.

Seneste fangster med Savage Gear Line Thru Sandeel

Dato Fisk Længde Vægt Sted
03-11-2024 Havørred 30 cm 0,4 kg Dråby Strand
09-05-2024 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Kobberhage
09-05-2024 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Kobberhage
09-05-2024 Hornfisk 70 cm 0,5 kg Kobberhage
27-04-2024 Havørred 35 cm 0,5 kg Dråby Strand
27-04-2024 Havørred 30 cm 0,5 kg Dråby Strand
...

Savage Gear Line Thru Sandeel

Fantastisk naturtro tobis imitation

  • Kategori: Endegrej
  • Type: Wobler      
  • Brugt i perioden: 2022-NU
  • Antal fangster: 6 fisk