Fiskegrej

Når man lider af den uhelbredelige tilstand kronisk grejmani, får man skrabet en hel del fiskegrej sammen gennem årene. Her er noget af det grej jeg har brugt gennem tiden.

Stripper

Et vildt blink

Et vildt blink der skaber masser af røre og opmærksomhed. Også et lidt anderledes blink, fordi det "vender forkert" (krogen er monteret i den smalle ende) i forhold til næsten alle andre kystblink. Stripperen har vist sig at være rigtig effektivt og fanger mange havørreder. Blinket kommer fra Fyn og den originale Kent Andersen udgave var lavet helt hvid. Der er efterhånden lavet mange varianter med maling og reflexfolie, men den originale hvide er stadig manges favorit. Stripperen har en kraftig buet facon og en meget levende gang i vandet.

Stripperen kan også fange fisk, hvis den monteres omvendt. Jeg udskifter næsten altid springringe og 3-krog på mine blink, og ved genmontering kom jeg ubevidst til at montere krogen i den forkerte ende. I skrivende stund har jeg fanget 1 havørred og haft flere hug på den "forkerte" stripper. På billedet ses den originale hvide Stripper, flankeret af henholdsvis et eksemplar med reflexfolie og et med maling.

Seneste fangster med Stripper

Dato Fisk Længde Vægt Sted
28-12-2003 Havørred 39 cm 0,7 kg Gammel Løgten Strand
21-09-2003 Hornfisk 70 cm 0,6 kg Gjerrild Klint
07-09-2003 Havørred 52 cm 1,5 kg Vosnæs Pynt
...

Stripper

Stripper blinket har stadig sin berettigelse i grejboksen.

  • Kategori: Endegrej
  • Type: Blink      
  • Brugt i perioden: 2003-NU
  • Antal fangster: 3 fisk