Fiskegrej

Når man lider af den uhelbredelige tilstand kronisk grejmani, får man skrabet en hel del fiskegrej sammen gennem årene. Her er noget af det grej jeg stadig bruger.

ABU Cardinal C4

Klassisk ABU hjul.

Siden begyndelsen af 90'erne har jeg haft et ABU Cardinal C4. Et klassisk hjul fra ABU, som jeg bruger meget sjældent nu om dage. Jeg nænner dog ikke at skille mig af med hjulet og det fungerer stadig fint, og er praktisk talt uden synlig slitage og korrosion. Hjulet er med præcisions snekkedrev, hvilket gør hjulet meget driftsikkert. Eneste minus er lineoplægget, der langt fra er på højde med nyere modeller.

Desuden er bøjlefjederen skiftet et par gange. Den lidt dårlige lineoplægning gør hjulet mindre egnet til tynde flettede liner. Jeg bruger derfor kun Cardinal C4'eren med monofil nylonline til fiskeri med bobleflåd.

Seneste fangster med ABU Cardinal C4

Dato Fisk Længde Vægt Sted
07-03-1999 Torsk 50 cm 1,5 kg Gammel Løgten Strand
07-03-1999 Torsk 55 cm 1,7 kg Gammel Løgten Strand
07-03-1999 Torsk 60 cm 2 kg Gammel Løgten Strand
09-01-1999 Havørred 45 cm 1,1 kg Risskov
...

ABU Cardinal C4

  • Kategori: Spinnegrej
  • Type: Hjul      
  • Antal fangster: 4 fisk