Jeg har mine fikse og fastlåste ideer om det perfekte vejr til havørred. Jævn vind med drivende skyer samt god strøm og lidt røre i vandet, anses normalt for at være perfekte forhold. Men sådan er det ikke i dag hvor den står på skyfri himmel og nul vind.
Så kom vidunderlige Maj. Bøgen og rapsmarkerne er sprunget ud, selv gøgen er kommet, og minsanten om ikke hornfiskene også er kommet. De er tilsyneladende ikke for alvor gået i gang med at lave nye hornfisk, man ser dem ikke rulle og vride i overfladen.
Fluestangen er rigget til på forhånd og ligger klar i bilen; fuldt monteret med en Kobberbassen på forfanget. Jeg har planlagt en lyntur efter arbejde, og bestemmer mig for at køre til bunden af Kalø Vig ved en fiskeplads med blandet bund.
Linen rives gennem vandet, da en havørred pludselig klapper til Kobberbassen i et kast på langs af kysten. Først går fisken mod bunden, men snart efter skifter den taktik, og som havørreder har for vane, begynder den at rulle rundt i overfladen.
Fisken kæmper godt til at begynde med, men mister hurtigt pusten. Jeg får hurtigt fisken i nettet og vader i land for at frigøre fluen. Indser det er en lidt flad nedgænger på lidt over 50 cm, som er bedst tjent med at blive genudsat og komme til kræfter.
Jeg har fundet en stime grønlændere som går i knæhøjt vand helt tæt under land. Og jeg mener HELT tæt på land. Jeg fanger 2 havørreder og mister yderligere 3. Alle fiskene hugger 5-15 meter fra land på en strækning med grusbund og knytnæve store sten.
Chancerne for at fange en havørred på denne tid af året er små, og det er heller ikke det der trækker. Behovet for frisk luft og nogle timers naturoplevelser, er påskud nok til at tage på årets sidste tur med fiskestangen.
Jeg står tidligt op op kører til Hirtshals hvor Albatros stævner ud kl. 07:00. Turen er en såkaldt kysttur, hvor der fiskes på stenrev langs kysten, hovedsagelig efter torsk, men afhængig af bl.a. årstid også andre arter som mørksej, lyssej, makrel.
Vinden er frisk fra øst, og det er ensbetydende med pålandsvind ved mine normale favoritpladser. Derfor er det på tide med et eksperiment... jeg vil afprøve en ny fiskeplads i bunden af Kalø Vig, hvor vindretningen ser ud til at være mere fluefiskervenlig
Det er jo rene muskelbundter, fisk på bare 5-600 gram kæmper helt fantastisk på let spinnegrej. I løbet af 2 timer fanger jeg 6 makreller, de sidste 3 i et hug. Fuldt hus hedder det vist, når der er fisk på pirk og alle ophængerne.
Pludselig rives linen gennem vandet - en hornfisk! Men nej, krogen får ikke ordentlig fat. Sådan går det gang på gang, der er fisk i lange baner, masser af action og masser af fejlhug. Indtil jeg skifter til en lille hidsig grøn flue…
Det en af de bløde milde dage som jeg godt kan lide i mit forårsfiskeri. Diffust lys, bølger der ikke er for store, og godt med røre og bevægelse i vandet. Jeg bilder mig ind, at det er nemmere at snyde havørreden under disse forhold.
Jeg begynder jeg dagen med at fiske lidt med gearstangen og lede efter en plads hvor vindretningen er fluefiskevenlig. Jeg kører lidt rundt og kommer i tanke om Lushage på Helgenæs, en fiskeplads jeg ikke har besøgt i mange mange år.
Omskiftelige marts, hvor naturen omsider er vågnet efter vinterdvalen, og vejret ikke rigtigt kan vælge side. Det kan være vinterligt og koldt den ene dag, og godt den næste dag. Ifølge vejrudsigten er det sådan en weekend.
Fiskeåret 2022 lakker mod enden. Jeg har ikke fisket nær så meget som jeg plejer, og desuden har det været et ret magert år når det drejer sig om havørreder. Jeg ser alligevel frem til årets sidste fisketur - nu med HØtyven i første række i flueæsken.
Når lejligheden bydes sig, er en havtur en velkommen afveksling i en havørred fiskers liv. Jeg har i dag booket det som rederiet kalder en <em>Kysttur</em>, hvor der fiskes langs kysten ved Hirtshals, på stenrev som kun ligger et par sømil ude i Skagerak
En gang imellem skal man prøve noget andet. I dag bliver fluestangen derfor udskitet med surfstangen så jeg kan komme <em>helt til bunds</em> med fiskeriet. Denne fiskemetode er ikke helt så sjovt som fluefiskeri, men meget hyggelig en gang imellem.
Ved Kobberhagen er hornfiskene ankommet og de ruller og vrider sig i hovedløs kærlighed mellem tangbuskene. De næbbede fisk er overalt og de hugger på næsten alt hvad man smider i hovedet på dem - men de er svære at <em>komme på flue med</em>.
Jeg har fisket en lille times tid, da jeg ud af øjenkrogen synes at ane et lille skvulp i en bølgekant. Var det mon en fisk, eller bare indbildning? Jo den er god nok, de eller så byforvirrede sanser virker stadig, for lidt efter hugger en havørred.
De første par timer sker der ikke noget, men pludselig, mens jeg står i mine egne tanker og nyder det hele, mærker jeg endelig noget. Et egentlig hug er der knap nok tale om, blot en dyb indånding af fluen hvor spidsen af fluelinen flytter sig.
Jeg er fremme ved fiskepladsen ved halv et tiden, og kyststrækningen ligger øde hen så langt øjet rækker. Mens jeg rigger grejet til, overvejer jeg fluevalget, og vælger for en gangs skyld at binde en grisefarvet Wooly Bugger på forfanget.
Skipper sagtner farten og med en fossende bakmanøvre lægger han skuden tilrette, lige over en bunke hugvillige torsk. Der går ikke lang tid for de første torsk løftes ind over rælingen og rammer skibsdækket med et klask.
For anden gang i påsken har jeg mulighed for at komme ud og indsnuse forårsluften - endda på den gode måde; med en fluestang i hånden. Vinden er sprunget over i nord, og det gør fluefiskeri lidt vanskeligere, men ikke nødvendigvis dårligere.
Min første YouTube bindevideo går ud over Brendas Mor. En af mine favorit fluer, der synes at være en forfangsspids bedre end så mange andre kystfluer. En allround flue der ikke imiterer noget bestemt, men svømmer rundt og ligner lidt af hvert
Størrelsen er uinteressant i denne forbindelse, jeg har fanget mange fisk der er større, men netop denne havørred huskes, fordi den huggede hurtigere end andre havørreder jeg har fanget - nemlig i allerførste kast netop som fluen bryder havoverfladen
Jeg skifter flue et par gange, men efter et par hundrede resultatløse kast, går jeg tilbage mod bilen, for lige at prøve lykken på et lige stræk med store sten og tang tæt på land og sandbund længere ude. Jeg har nu en Kobberbasse på forfanget
Vinteren har været kold og ikke særlig lystfiskervenlig, men endelig er temperaturen kommet et stykke over nul. Ikke meget, men nok til at jeg langt om længe kan komme på årets første fisketur. Jeg vader stilfærdigt langs land, et par skridt, et kast …osv
Efterårsørreder er tit svære at komme på flue med, og man får brug for alle sine talenter, lidt held - og det meste af flueæsken for at få succes. I løbet er dagen ser vi rigtig mange fisk i overfladen, men de er temmelig svære at få til at hugge
Ferievejret er ikke det bedste i dag. Det er vel nærmest elendigt, og bestemt mere til vadebukser end badebukser. Jeg glemmer de normale sommerferie aktiviteter for en stund og kører til en af favorit pladserne på Djursland.
Havtur fra Hirtshals. Jeg fisker vertical jigging med softbaits, eller gummi som det populært kaldes. En 8-fods kastestang, et let fastspolehjul, tynd line og en 80 grams havjig som endegrej. Et meget sjovere og mere effektivt setup.
Ved Kobberhagen ruller og vrider hornfisken sig stadig i hovedløs kærlighed mellem tangbuskene. Nu er jeg dog kureret for i år, så jeg er her for at se om der skulle være en havørred imellem hornfiske tumulten.
Hornfiskene er for længst ankommet, og de ruller og vrider sig nu i stort antal, i fuld gang med at lave nye små hornfisk. Morten og jeg kører til Jernhatten for at få overliste nogle af de drilske og næbede fisk.
Fiskegrejet har ligget ubrugt hen i flere måneder, og da jeg de sidste dage har jeg taget mig selv i at lave kastebevægelser hjemme i stuen, må det være på tide at komme ud med fluestangen igen.
Jeg har ikke talt efter, men vil gætte på at jeg har omkring 50 hornfiskehug, hvoraf kun de 3 bliver hængende på fluen. Der er simpelt hen så mange af de næbbede fisk, at en eventuelt havørred slet ikke kan komme til fluen.
Dagens første hornfisk kroger sig selv mens jeg gør - ingenting. Jeg kaster ud, men linen bliver fanget af en kastevind, og linen kollapser totalt. Fluen ligger stille under en bunke sammenfiltret line cirka 15 meter ude, mens en hornfisk kroger sig selv.
Allerede i 3. kast rykker det i linen, da en fisk tager fluen helt ude i enden af kastet. Efter et par luftture kommer fisken farende indefter og jeg kæmper med at få styr på løslinen. Pludselig stopper fisken brat og tager på udflugt langs kysten.
Tid til flueskift; jeg sætter nu 2 fluer på forfanget. En lille Kobberbasse som ophænger og en stor Pattegris som endeflue. Det skal vise sig at være en god løsning, for inden for den næste time til halvanden, fanger jeg årets 2 første havørreder.
Efter lidt over en times sejllads sydpå, ser det ud til at vi er nået et par sømil ud for Rubjerg Knude Fyr. Skipper sagtner farten og med en fossende bakmanøvre lægger han skuden tilrette - lige over en kæmpe bunke hugvillige torsk.
Pludselig mens jeg mindst venter det, rives linen gennem vandet med et ryk, da en havørred hugger. Det er vel typisk for lystfiskeriets vilkår, at man kan kaste i timevis ud over vand, som synes tomt, og så pludselig, uden varsel, at have fast fisk.
Om det skyldes held eller hjælp fra de lunefulde magter der råder for lystfiskere, skal være usagt, men efter få minutter på den nye plads, sker der noget. Netop som skydehovedet løber gennem topøjet, rykker det pludselig og uden varsel i linen.
Den slår et sølvglimt i vandet, da den farer fremad, linen strammes og klasse 5 stangen bøjes i seje rusk. Dybe tunge rusk, der tyder på en havørred i pæn størrelse. Jeg når lige at få styr på løslinen, inden fisken farer afsted og river line af hjulet.
Jeg ser den svagt ud af øjenkrogen, en rygfinne der bryder vandoverfladen et kort sekund. Nyt kast – fluen lander hvor den skal, tæt på det sted hvor havørreden gav sig til kende. Der går lang tid synes jeg, i hvert fald 2 lange sekunder før den hugger.
Jeg har fisket en time da hugget kommer uden varsel. Det er en havørred som har taget fejl af en Brendas Mor på siden af et massivt stenrev med masser af tangskov. Fisken kæmper godt og er fri af vandet flere gange, inden den er klar til nettet.
Det giver et pjosk i mig, da vandet brydes af en blank fiskeside, der glimter i den blege eftermiddagssol. Havørreden har fået den sære ide, at den skal luftes – uden påviselig årsag, springer den ud af vandet og lander klumpet på halen.
Jeg skriver bevidst ikke så meget om havørreder for tiden, da jeg nødig vil virke alt for pinlig. Jeg har nemlig ikke fanget nogen længe, så nu prøver jeg noget andet. På en omskiftelig dag, med skypumper, hagl og sol, finder jeg bundsnøre grejet frem.
Opgradering af klasse 6 grejet med et splinternyt Waterworks Lamson Force 2 SL Series II - Et helt VILDT lækkert og let fluehjul, der kun vejer 94 gram! Takket være Daniel Holm var jeg heldig at få fat i 20 års jubilæums udgaven.
Om det skyldes held eller hjælp fra de lunefulde magter der råder for lystfiskere, skal være usagt, men netop som skydehovedet løber gennem topøjet efter det der er dagens sidste kast, rykker det pludselig og uden varsel i linen.
Fluen lirkes forsigtigt fri mens havørreden stadig er i vandet, og jeg bedømmer den til at være 35-36 cm. Efter endnu en halv time samt et flueskift senere, fanger jeg endnu en havørred på 40-41 cm, denne gang er det en Polar Magnus som overlister fisken.
Lidt efter er der igen bud efter Pattegrisen, og denne gang er fisken lidt større. Ikke nogen kæmpe, men med 45 cm er havørreden lige nøjagtig stor nok til at overholde mit personlige mindstemål for fisk der kommer med hjem til ovnen.
Der er valg til Folketinget, men efterhånden har jeg fået rigeligt med valgflæsk - både af det fede på tallerkenen, og det stærkt krydrede i TV. Så nu har jeg brug for et par timers udluftning med fluestangen, mens stemmerne tælles op.
Efter hundredeogfirs hornfiskehug, kører jeg tilbage til sommerhuset og skifter fluegrejet ud med surfgrejet. Godt nok er det ikke helt så sjovt som fluefiskeri, men rent faktisk er det hyggelig med lidt bundsnøre fiskeri en gang imellem.
Så er der igen gang i sprælleriet på Djursland. De første hornfisk er så småt begyndt at indfinde sig, og de ruller og vrider sig i færd med at lave nye små hornfisk. Endnu er der langt mellem fiskene, så jeg fanger kun en enkelt hornfisk.
Pludselig mærker jeg et let tag i linen - et fejlhug tænker jeg, men snart efter bøjer klasse 5 stangen dybt. Fisken, som ikke er nogen kæmpe, gør alt for at slippe fri at krogen, men efter et par minutter glider den roligt i netmaskerne
Få øjeblikke senere rykker det igen i linen, da en fisk tager fluen helt ude i enden af kastet; denne gang med noget mere saft og kraft. Pludselig kommer fisken farende indefter – rolig nu, siger jeg til mig selv…
Den næste time fanger jeg 2 havørreder; begge fisk hugger rent på en af mine favoritfluer lige for tiden - en lille lysebrun Sølvræven. Den ene er en lynende blank fisk på 42 cm, mens den anden er en meget slank og farvet nedgænger…
Pludselig rives linen gennem vandet, da en havørred klapper kæberne sammen om Kobberbassen. Først går fisken mod bunden, men skifter taktik, og som havørreder har for vane, tager den sig en lufttur…
Mens jeg gør klar til det første kast, synes jeg i det hele taget at forholdene ser fine ud, og synes at det lugter lidt af havørred idag. Efter små 20 minutters fiskeri bliver dette bekræftet, da linen pludselig rives gennem vandet.
Jeg er kommet til en markant pynt med store sten og det er på tide at skifte flue. Jeg overvejer standard løsningen, i form af en hidsig farvet provokationsflue, men vælger i stedet at binde en lysebrun Sølvræven på forfanget - og det virker.
Jeg står i mine egne tanker da linen allerede i første kast rives gennem vandet med et ryk. De fleste normale havørreder plejer herefter at give sig til kende, enten ved at rulle rundt i overfladen eller tage sig en lufttur, men ikke denne fisk…
Jeg har fisket i halvanden time, da hugget kommer uden varsel. Jeg kan mærke det er en stærk fisk der har klappet til Tobis fluen, for stangen bøjer dybt og tungt mens fisken tager det første udløb.
Jeg har vel fisket en lille halv time da linen pludselig rives gennem vandet. De fleste normale havørreder plejer herefter at give sig til kende, enten ved at rulle rundt i overfladen eller tage sig en lufttur. Men ikke denne her
Havørreden er vild og ilter, den tager et par hurtige luftture, men jeg får hurtigt fisken under kontrol. Sådan er det gået gang på gang, for endnu en gang er der tale om en af de mange mindre fisk på 40-42 cm.
Efter en halv times fiskeri har jeg pludselig hug på fluen, helt ude i enden af kastet. Jeg mærker efter og foretager en langdistance-genudsætning af, hvad jeg mener er en havørred under målet.
Endnu en time går uden der sker noget som helst, men pludselig mens jeg mindst venter det, rives linen gennem vandet med et ryk.
Jeg har fisket en time før der sker noget, ved et massivt stenrev med god strøm og masser af vegetation, hugger en havørred helt ude i enden af kastet.
Det er ved at være længe siden jeg har skrevet noget her i min lystfisker dagbbog, men den sidste måneds tid har nu også været temmelig sløj, både når det kommer til fisketimer og -kilo.
Efter nogle dage med lidt for megen østenvind, er der igen åbnet op for en fyraftenstur med fluestangen. Vejret er dejligt lunt, vinden er let og fluefiskevenlig. Solen jager nu og da en lang arm gennem skydækket og sætter projektør på havoverfladen.
Ja, så kom jeg endelig på fisketur igen efter mange ugers pause. Den første time sker der ikke noget, men så rykker det pludseligt i fluen og jeg strammer op. Fast fisk såmænd, men hov, der er noget galt…
Ved Jernhatten ruller og vrider hornfisken sig stadig i hovedløs kærlighed mellem tangbuskene. De er overalt og ikke svære at få øje på. Nu har jeg dog fanget min ration, og satser på havørred.
Efter 6 flueskift, 4 timers fiskeri og 2 hornfisk, er det ved at være slut for i dag, men der er lige tid til at affiske et stenrev der tidligere har givet fisk og som ligger på ruten tilbage mod bilen. Jeg vader ud på ydersiden af revet og kaster ud…
Efter endnu et par hunderede kast, stadig uden tegn på havørred, beslutter jeg at slutte for i dag og begynder at rulle linen på hjulet - men hov, hvad er nu det?.. Efter 10-15 omdrejninger rusker det i stangen og overfladen eksploderer.
Egentlig har jeg planlagt at satse på de undslupne regnbuer fra Grenå, der skulle efter sigende være masser af disse i Ålebugten umiddelbart nord for byen. Men da jeg når frem synes jeg ikke forholdene ser indbydende ud og kører til Sangstrup i stedet.
I første kast med rejen hugger en noget større havørred, men fisken snyder mig på det groveste. Springer et par gange og ryster sig som en våd hund, inden den demonstrativt spytter fluen ud igen. Jeg kaster igen... og wusj, fisken hugger igen.
Jeg har allerede nettet en mindre havørred, da suset kommer. Havørreden må have taget fluen i en hurtig vending, for hugget er hårdt og stangen bøjer helt ned i håndtaget da fisken giver den fuld skrue mod en pynt længere henne ad kysten
En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske om vinteren. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst
I en tid hvor det næsten sværmer med nye kystfluer, skal der meget til at imponere, for de fleste er jo variationer af i forvejen kendte mønstre. Men da jeg for noget tid siden fik en håndfuld rejer med elastikben var jeg imponeret.
Forleden dag var jeg ved at rydde op i mylderet af disse gamle fluer. Hundredevis af fluer, fiskeefterligninger, rejeimitationer, og små nussede fluer der kan ligne lidt af hvert. Og så faldt jeg over en gammel kending, nemlig Sølvræven.
Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side, men endnu er vejret lunt. Med en næsten skyfri himmel som baggrund binder jeg en Kobberbasse på forfanget og gør klar til et par timers fyraftens fiskeri.
På denne tid af året ligger grejet næsten altid i bagagerummet. Meget bekvemt når man som i dag, har jeg tid til at par timers fiskeri efter fyraften. Vejret er blandet, jævn vind, skyer og sol ind i mellem, jeg satser på havørred, men fanger en hornfisk.
Dagen starter fint med godt vejr og solskin, men hen på eftermiddagen ser det ud til at benklæderne skal være Simms frem for Speedo, så jeg pakker rygsækken og tager på fisketur. Mens jeg rigger grejet til er vejret ved at slå om…
Jeg er ved at rigge fluegrejet til, mens jeg ud af øjenkrogen synes at ane et blankt glimt i en bølgekant. Forsigtigt vader jeg ud mod stedet og placerer fluen hvor jeg mener fisken bør være. Efter få kast er den der, et kontant hug og en lufttur…
Maj er ubetinget årets smukkeste måned, det er nu naturen for alvor eksploderer i en mangfoldighed af farver og liv. Og det skal nydes mens tid er - idag med en fisketur til Jernhatten. Jeg tager turen ad den anlagte sti der fører henover Jernhatten
Kalenderen viser den 4. maj, og jeg tager på en hurtig tur efter hornfisk. Selvfølgelig vil det være fint med en havørred i stedet, men jeg forventer dog ikke succes i denne retning. Især ikke nu, hvor hornfiskene er talrige og skaber tumult.
Mange fejrer fridagen med røde faner og bajere, men vi er nogle stykker der mere er til blåt vand og hornfisk. Henrik og Henning kommer til morgenmad i sommerhuset, bagefter tager vi til Kobberhage for at se om Hornfiskene er kommet.
Det er med en vis spænding jeg åbner pakken der er kommet med posten, for der står <em>Kern Lund</em> i afsenderfeltet. Pakken er ganske lille og vejer så godt som ingenting, men jeg har en fornemmelse af at den alligevel indeholder noget spændende
Mandag har jeg taget en fridag og dagen skal bruges på en fisketur til Sangstrup Klint. Jeg ser frem til turen, for det er længe siden har har været ved denne meget specielle og spændende fiskeplads. Vejret er for en gangs skyld bedre end DMI har lovet.
De seneste dage har dagstemperaturen ligget pænt over frysepunktet, og foråret er for alvor ved at bide sig fast. Dagene bliver længere og lyset tiltager - og det samme gør fiskefeberen, så jeg beslutter mig for endnu en kort tur efter arbejdet
Min uundværlige Sage XI3 er til reparation, ikke fordi stangen er knækket, næ nej - nærmest tvært imod. De 2 midterste stangdele sidder urokkeligt fast, kilet sammen og komplet umulige at skille ad. Heldigvis har jeg en kompetent reservestang.
Det er næsten rekord varmt for februar, og jeg vil udnytte behagelige 14 graders varme til en hurtig tur efter jobbet. Jeg vælger at køre til Vosnæs Pynt, og jeg ser frem til turen for det er længe siden jeg har været derude
Ind imellem er det nødvendigt at æde sine ord i sig igen - hvilket sikkert er sundt nok, når det handler om lystfiskeri og fluer. Og her hentyder jeg til en flue, nemlig Pattegrisen. Og hvorfor så det, hvad er der så med Pattegrisen?
I 2010 stod det sløjt til med fiskeriet og i 2011 var det endnu ringere. Nogle slatne hornfisk og en håndfuld temmelig små havørreder blev det til, så der var ikke meget at skrive om her på mit lystfiskernet.
Når jeg ankommer til Vosnæs Pynt, har jeg for vane at starte fiskeriet ved selve pynten. Her stiller jeg rygsækken og begynder dagen med en kop kaffe alt i mens jeg overvejer hvilke fluer der skal bindes på forfanget.
En hektisk uge har det været, og det skal gøre godt med nogle afstressende timer ved en vindblæst kyststrækning på Djursland. Samtidig er det flere uger siden jeg har været ude, og jeg ser desuden frem til at afprøve en nyanskaffelse på grejfronten
Så er den sommer ved at være ovre, og fluestangen har lagt ubrugt hen siden engang i maj. Sådan går det næsten hvert år, og her sidst i august melder fiskelysten sig igen, langsomt med sikkert. Men i år er det noget galt - hvor er havørrederne?
Weekenden tilbringes i sommerhuset, og jeg har lovet at aftensmaden står på friskfanget hornfisk. Mange års lystfiskererfaring har ellers afholdt mig fra at komme med den slags erklæringer, men der synes at være mange hornfisk i år
Det er flere uger siden jeg har været ude, for vintervejr med kulde har holdt mig hjemme. Men i dag vil jeg ud at lufte grejet og beslutter mig for at køre til Jernhatten på Djursland. De første forårsbebudere er begyndt at vise sig over mark og eng.
Vinteren har været lang og kold, og længslen efter den karakteristiske lyd af tøvejr forøges dag for dag. Jeg længes lærkesang og vibens elegante opvisning på forårshimlen, og jeg længes efter lyden af fluelinens hvislen gennem luften.
Januar er en drøj måned at komme igennem, kolde og mørke dage hvor lyset og solen næsten ikke er til stede, har holdt mig hjemme. Men i dag skal det være, erindringen om trinde sølvblanke vinterørreder overvinder tanken om 0 grader på termometret.
Med et weekendophold i sommerhuset som udgangspunkt, fisker jeg 3 timer ved Kobberhage på Djursland. Præcis kl. 12:00 lyner en havørred i overfladen, det er en mindre fisk på 42 cm der lod sig overliste af en hidsig Polar Magnus.
Jeg starter ved en pynt med sten og tang med store sandpartier på hver side, men efter en times fiskeri uden at mærke noget, flytter jeg nogle hundrede meter længere hen ad kysten. Her er der til gengæld rigtig gang i havørrederne…
Vinden er frisk og forholdene i øvrigt helt fine med sol og drivende skyer. I løbet af de næste par timer fanger jeg en velproportioneret hornfisk og to mindre havørreder. Alle tre fisk tog fejl af en god gammel kending, nemlig Magnus.
Som eftermiddagen skrider frem, står det klart at det nok ikke bliver til havørred i dag. Til gengæld er der hornfiskenap i sådan cirka hvert 4. kast. Mange gange kroges fisken, men mistes hurtigt igen. Kun to gange bliver næbfisken hængende på fluen.
Efter en længere travetur med spinnestangen, runder jeg en pynt og kommer ind i en vindretning som er mere gunstig for fluefiskeri. Ud af rygsækkes mørke kommer Xi3’eren og så sker der omsider noget…
Jeg er kun lige kommet på plads og er ved at strippe line af hjulet, da jeg ser en havørred i overfladen cirka 20 meter ude. Fisken springer ikke, men ruller rundt i overfladen mens den slår med halen. Jeg får hurtigt linen i luften og sender fluen ud…
Michael Møller har endnu engang arrangeret en fællestur/konkurrence til Barsø for medlemmerne af Fluefiskersiden.dk. 18 håbefulde lystfiskere er tilmeldt - svært bevæbnet med spændstige fluestænger og klar til at krydse klinger.
Vinteren er ved at slippe sit iskolde tag i naturen og jeg sparker døren ind til foråret og en ny fiskesæson. Det er en blæsende, men solrig martsdag og Vosnæs Pynt ligger øde hen, stadig med enkelte sne- isklumper hist og her.
Solen går ned over fiskeåret 2009. Et år der for mit vedkommende hurtigt vil gå over i glemslen, på grund af meget få havørreder på land. Kun EN fisk (ja, du læste rigtigt: 1!) som er værd at skrive om er det blevet til, nemlig en havørred på 52 cm.
Et noget sløjt fiskeår er ved at ebbe ud (bedømt ud fra antallet af fangster, har 2009 været historisk ringe), men midt i al juletravlheden finder jeg tid til nogle timers vinterfiskeri.
Efter et kvarters fiskeri er der bud efter Brenda'en, men det er en undermåler som hurtigt får friheden igen. Et par timer, og nogle flueskift senere, er det en Pinky Pain der overlister en havørred. Denne gang er fisken lidt større - omkring 40-41 cm
Jeg er debutant ved Barsø Ølcup - en fællestur som løber af stablen 2 gange årligt og arrangeres af Michael fra Fluefiskersiden.dk. Vi er 17 lystfiskere med færgen, de fleste bevæbnet med spænstige fluestænger og farverige fluer.
Fluen har kun lige brudt overfladen da en fisk hugger kontant og kroger sig selv. Fisken er noget større end den første, og som det er typisk for efterårsfisk, springer den ikke, men rusker tungt og søger mod bunden – næsten på torskemaner.
Ved Glatved fanger jeg en hornfisk, og hen mod aften begynder de små aggressive, irriterende og allestedsnærværende fjæsinger at hugge. Efter 2 fjæsing på land beslutter jeg at opgive fiskeriet, for jeg ved hvad der er i vente…
Jeg mødes med fluebinderbanden ved Fornæs. Der skal hygges, grilles og fluefiskes efter hornfisk. Vejret er perfekt med fuld sol og jævn til frisk vind fra en vestlig retning. Der er rigeligt med Hornfisk overalt, og de hugger villigt.
Prøver igen lykken ved en af de smukkeste fiskepladser i området, nemlig Lushage på sydspidsen af Helgenæs. Jeg vover mig ud på selve hagen - et sted hvor vadning ellers er særdeles vanskeligt på grund af de mange store sten og den tætte tangskov
Stedet er Sangstrup Klint, og jeg starter ud med spinnestangen og affisker stykket fra parkeringspladsen og hen mod Karlby Klint…
Jeg får lejlighed til at afprøve en ny kutlinge imitation som jeg har fået af Ove Monrad. Fluen jeg henviser til hedder Cutthroat Kutling og den ser rigtig giftig ud i vandet.
Det er godt nok en kold fornøjelse at fiske i dag - efter få minutter er nallerne iskolde, så frem må de besværlige vanter. Lidt efter kommer der dog lidt varme i kroppen, da en havørred lukker kæften om Swahili Killeren.
En Swahili Killer bindes på forfanget, en hidsig flue i meget krasse farver, og måske ikke det mest oplagte valg på en dag med solskin og helt klart vand, men alligevel ikke så tosset endda, for efter en lille times fiskeri mærker jeg en ryk i linen.
Det er ikke blevet til ret mange timer med fluestangen i dette efterår, men det er da blevet til et par korte ture til Fornæs og Vosnæs Pynt. Udbyttet er ikke vær at skrive om, men andre lystfiskere har oplevet et godt efterår.
Mens grejet rigges til ser jeg to marsvin på patrulje langs kysten. Endnu engang må jeg konstatere at de små hvaler er enddog meget trofaste gæster langs kysten.
Fremme ved fiskepladsen sander jeg dagens brøler; termokanden med kaffe står hjemme på køkkenbordet. Nå, men på med fiskevanten og i gang…
Inden for den næste halve timer fanger jeg 2 havørreder omkring og lige over målet. Jeg har yderligere to hug og herefter dør fiskeriet ud. Igen en fin dag ved kysten med en stime hugvillige havørreder i farvandet.
Allerede i 3. kast sker der noget. En havørred synes godt den nye flue, men det er en mindre fisk omkring målet som hurtigt genudsættes. Kort tid efter fanger jeg endnu en fisk omkring målet som også genudsættes.
En lille Red Tag Palmer bindes på forfanget og lidt efter sker der noget - et let rusk i stangen, men linen er slap og fisken fik ikke fat. Pulsen stiger hastigt, endnu et tag, to tag, tre tag - vuusj!, linen strammes og stangen bøjer i seje rusk.
Så blev der langt om længe tid og lyst til et par fisketure, og dermed også en opdatering af denne side. Jeg kan ikke fremvise de store fangster, men alligevel er der nogle få bemærkninger om et par gode dage ved kysten.
Har i marts haft en dejlig dag ved Vosnæs Pynt. Viben var på vingerne med liflig forårssang og jeg fangede 2 havørreder, hvoraf den ene dog var under målet. Derudover en nultur til Gjerrild. Det vil sige, jeg fik ingen fisk med hjem…
Jeg sender fluen godt ud over de krappe bølger, vender front mod kysten og begynder langsomt at vade mod land med 20 meter line og fluen på slæb. Efter få skridt rusker det pludseligt i stangen…
Min gode kollega Ove Monrad har bidraget med 5 farlige fluer på kystfluer.dk. Der er tale om 3 fluer fra Ove's 90210 serie, samt 2 rejefluer. Ove fremhæver selv et mønster som favoritflue, menlig Brenda.
Efter yderligere en times vandring mod nord, ser vi pludselig en stime på 20-30 multer der vælter rundt i overfladen. Fiskene er gået amok i et veritabelt ædegilde og kun cirka 10 meter ude….
Fisketur med ungerne. Min egen (den mindste) og et par håbefulde lånebørn, kørte til Glatved Strand for at overliste et par hornfisk. Min rolle i dag, var at fange et par tobiser til agn, og så ellers sørge for at ingen kom til skade.
Per Karlsen - en af foregangsmændene i dansk kystfluefiskeri, og ophavsmand til en hel serie af spændende PK-kystfluer - samt Kern Lund har bidraget med nye mønstre på Kystfluer.dk. Det er håndværk af højeste klasse.
På Kystfluer.dk er der netop udgivet nye mønstre. Tommy Olinsson har bidraget med en håndfuld rigtig spændende fluer, og det er håndværk af højeste kvalitet. Se de to første af Tommy's fluer
Sammen med en kollega var jeg inviteret på en dags fiskeri i Gudenåen. Som kystfisker var det med stor spænding at vi riggede grejet til ved den store å. Vores ivrige og meget rutinerede guide havde lovet fisk..?!
På trods af det tidlige tidspunkt er temperaturen behagelig og en svag vind fra sydvest sørger for lidt røre i vandet. Vejret har gjort sit for at skabe perfekte rammer om et par timers morgenfiskeri ved Den Permanente.
Fiskeriet har været langt på hylden i en længere periode, og det har været småt med opdateringer her på siden. Forhåbentlig bliver der tid til mere fiskeri i det kommende efterår. I dag lagde jeg ud med en kort morgentur.
På Kystfluer.dk er der udgivet 3 nye mønstre. Kern Lund er ophavsmand til 3 sensationelt flotte og fluer. Især Aura Flexirejen er imponerende. Det er ikke fluebinding for begyndere, men tjek lige de fluer.
Er gået amok ved fluestikket, med at fremstille en serie Epoxy mirakler, og jeg har nu mange flere end jeg selv kan bruge. Derfor sælger jeg ud af lageret. Lev. I forskellige farver. Epoxymiraklet er effektiv som tobis imitation.
Vandstanden ekstrem lav - det laveste jeg har oplevet i mange år. Store sten som normalt er usynlige og dækket af mindst en halv meter vand, bryder nu frem over vandoverfladen, men det afskrækker ikke - med god grund.
Sideløbende med dette websted, har jeg i de sidste 3-4 uger arbejdet med opbygning af en ny hjemmeside. Siden er stadig under opbygning, men forhåbentlig bliver det en inspirerende side om kystfluer. Se det foreløbige resultat.
Det er 1. nytårsdag og jeg fravælger det ellers så traditionsrige skihop i TV, for at se om der er fisk ved Den Permanente. Vinden er frisk og kommer fra den 'forkerte' side, hvilket giver lidt besvær med fluekastet. Det er hurtig glemt
Et fluebindingskursus ved Grejbiksen og et par aftener ved fluestikket, har resulteret i en håndfuld nye mønstre i flueæsken. 2 fluer med CDC hackler, samt en super realistisk fiskeimitation.
Siden 2001 har jeg registreret de herskende vejrforhold i fangstdatabasen, og selvom datagrundlaget (læs: antal fangster) er lidt tyndt, har jeg alligevel lavet en statistik over fangster fordelt efter forskellige typer vejrforhold.
Gennem den sidste måneds tid, er der løbende sket nogle mindre ændringer i udseendet på dette lystfiskernet. Layout og design er ændret, så siderne passer bedre til de højopløselige skærme, som stadig flere anvender.
Med Softglue kan der "støbes" gummistrimler til opbygning af livagtige kroppe. Limen fyldes i en Flyform, en slags støbeform der består af en overdel og en underdel. Overdelen har riller i forskellig bredde, som fyldes op med softglue.
Fly Eyes findes i mange forskellige størrelser og farver, men læg især mærke til Black Spot udgaven. Dette øje er meget naturtro med det indstøbte sorte pupil og det giver rigtig frække, flotte og farlige rejefluer.
Siden med kystfluer er ændret. For det første er der kun medtaget de fluer som jeg har i flueæsken. Dernæst er alle billederne nye. I stedet for at scanne, er jeg nu begyndt at fotografere fluerne med digitalkamera.
Forside designet er opfrisket en smule, med flere billeder. Samtidig er der sket en mindre ændring i opbygning af siderne og i database strukturen, som gør det lettere at vedligeholde indholdet.
MB-Fight boblen tilføjer en ekstra dimension til det sædvanligvis ultra langsomme bobleflådsfiskeri. Der kan nu fiskes hurtigt og højt i vandet, aktivt, varieret og hele tiden med særdeles god kontakt til fluen.
Stripper blinket er blevet utrolig populær. Sikkert fordi dens runde former og vuggende bevægelser virker umodståelige på kystens havørreder. Med fare for at blive anklaget for opfordring til etnisk udrensning, satser jeg på den hvide.
Her i sommerperioden er fiskeri i døgnets mørke timer som regel det mest effektive. Nu er natteroderi på kysten ikke lige mig, så det bli'r ikke til mange fisketure for tiden. Derfor er der kun få opdateringer af mit lystfiskernet
En af de bedste fluer til kysten er den klassiske Magnus, der som bekendt har krop af haredubbing. For at tune fluen lidt op, kan der med fordel tilføjes en smule flash i kroppen. I dette tilfælde er der anvendt Lite Brite polar blue.
Fangst/agn er en ny side med statistik over fangster fordelt per agn (blink, flue, naturlig agn). Statistikken er en top-20 liste sorteret således at de mest fangende agn står øverst i listen.
Har længe været på udkik efter en god æske til kystfluerne og faldt over en model fra C&F Design. Hos Jagtstuen i Århus skulle de ikke bruge mange minutter på at overbevise mig om denne flueæskes kvaliteter
Flueæsken er en ny side med mine egne favorit fluer til havørred fra kysten. Flueæsken rummer mange forskellige kreationer, men i praksis er man dækket godt ind med 4-6 forskellige fluer i æsken. SIDEN FINDES IKKE LÆNGERE.
På siden med fiskearter er der tilføjet en lille statistik over fangster fordelt på flue, spin og mede. Antal fisk fanget på ophængerflue eller buldo og flue hører under spinnefiskeri. På statistik siden er der tilføjet en opgørelse…
Lystfiskernet.dk er nu klar i et helt nyt design. Ændringen er mest lavet for sjov, men sidegevinsten er at siderne nu fremstår i mere enkelt, men overskueligt og stilrent layout - synes jeg da selv.
Nyhedsarkiv, ny side tilføjet. Newslisten er en oversigt over nyheder og større ændringer eller opdateringer på Lystfiskernet.dk. Det kan også være kommentarer eller generel information om alt vedrørende lystfiskeri.