Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 07-04-2024 i tidsrummet 10:00-14:00.

Dagen starter med silende regn, men midt på formiddagen skifter vejret og solen titter frem. Dejligt, endelig lugter det lidt af forår. 12-15 grader, jævn til frisk vind fra syd-sydvest, sol og skyer, samt godt med røre og bevægelse i vandet. Vandstanden er faldende, men ligger noget over det normale. Jeg bilder mig ind, at det under disse forhold er nemmere at snyde havørreden. Jeg har sat mig for at forsøge ved et massivt stenrev der tidligere har givet fisk.

Klokken 10:15 er fluestangen rigget til med en HØtyven på forfanget. Jeg fisker på begge siden af stenrevet, og efter en time uden tegn på liv, skifter jeg HØtyven ud med Kobberbassen. Om det skyldes flueskiftet er uklart, men få kast senere rives linen pludselig gennem vandet, da en havørred klapper til Kobberbassen. Fisken hugger på lang line i et kast på langs af kysten, og starter med at gå mod bunden, men snart efter skifter den taktik, og som havørreder har for vane, begynder den at rulle rundt i overfladen – ingen ved vist hvorfor, men hvis det er for at slippe af med fluen, så hjælper det ikke i dette tilfælde. Lidt efter kan jeg genudsætte en havørred lige under mindstemålet.

Vi har alle vores favorit fluer, og Kobberbassen er en af mine. Fluen er så simpel at den næsten er en hån mod alle andre kystfluer, for den består udelukkende af en klat dubbing på en krog. Fluens eneste svaghed er netop at den er så enkel, at den næppe får nogen fluebinders tænder til at løbe i vand over fluestikken. Men havørreden elsker den åbenbart, for det den flue jeg har fanget flest havørreder med.