Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 04-01-2014 i tidsrummet 09:30-12:45.

Ved Kobberhagen formår solen kun nogle steder at sende sit morgenlys gennem skyerne der ligger tungt over Kattegat. Øen Hjelm synes næsten spøgelsesagtig, mens solstrålerne bryder gennem i vifter og har en dramatisk virkning på havoverfladen, der er spættet af store sølvglitrende pletter, så langt øjet rækker. Lidt senere på formiddagen bryder solen lidt mere frem bag skyerne og jeg nyder i det hele taget det milde vintervejr, her på årets første fisketur.

Jeg starter med af affiske en strækning mellem to massive stenrev omkring selve Kobberhagen, men efter et par hundrede resultatløse kast, går jeg tilbage mod bilen, for at affiske et lige stræk med store sten og tang tæt på land og sandbund længere ude. Endnu en time går uden der sker noget som helst, men pludselig mens jeg mindst venter det, rives linen gennem vandet med et ryk. Det er vel typisk for lystfiskeriets vilkår, at man kan kaste i timevis ud over vand, som sandsynligvis er tomt, og så pludselig, uden varsel, at have fast fisk. Det er ikke nogen stor fisk, men den er ilter og kæmper bravt med en Perfect Leo Shrimp i kæften. Jeg gør klar til at nette havørreden, og så sker det der ikke må ske… stangspidsen knækker netop som fisken glider ind over netrammen. Grrr… nu skal jeg formentlig undvære stangen i ugevis inden spidsen bliver erstattet af Sage :-(

Nå ja, det skal lige nævnes at fisken huggede 15-20 meter ude på ganske lavt vand, i et kast næsten parallelt med kysten.