Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Fisk i første kast

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 01-10-2014 i tidsrummet 15:45-18:15.

 Vejret: Skyet
 Lufttemp.: 14 °C
 Vind: svag vind fra
 Vandtemp.: 15.0 °C
 Vandstand: Stigende

Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side, men endnu er vejret lunt og behageligt. Og så får mandags humøret lige et ekstra hak opad, når der samtidig er tid til en eftermiddagstur med fluestangen. Jeg er fremme ved fiskepladsen lidt i fire, og som sædvanlig mens jeg rigger grejet til, overvejes fluevalget nøje. Normalt ville jeg nok vælge en lille krible-krable flue til efterårsfiskeriet, men en pludselig indskydelse får mig til at binde en noget større Flatwing Tobis på forfanget.

Endelig kom der gang i efterårs fiskeriet, men den havørred på 43cm.

Jeg vader ud i det lidt uklare vand, kun nogle få meter, for jeg ved af erfaring at lige netop her står fiskene ofte på lavt vand. Jeg står i mine egne tanker og nyder det hele, da linen allerede i første kast rives gennem vandet med et ryk. De fleste normale havørreder plejer herefter at give sig til kende, enten ved at rulle rundt i overfladen eller tage sig en lufttur. Men ikke denne fisk, som åbenbart synes det er bedre at kæmpe for friheden ved bunden frem for det modsatte. Et kort øjeblik er jeg faktisk i tvivl om hvilken fisk der har taget fluen, men lidt efter kan jeg skimte en blank flanke der lyner i kanten af en bølge, så den er god nok - det er en havørred.

Fisken kæmper virkeligt godt for friheden, og jeg er lidt forbavset over fiskens beskedne størrelse da den efter et par minutter glider sikkert ned i nettet. Størrelsen er egentlig også uinteressant i denne forbindelse, andre har fanget meget større fisk, men netop denne havørred huskes fordi den huggede i første kast på ganske lavt vand.

Fantastisk med fisk i første kast, jeg har vist nok prøvet det før, men det er længe siden og jeg husker ikke hvornår. Og det slutter ikke her. I løbet af den næste time, fanger jeg yderligere 3 havørreder, men det er meget små fisk omkring 30 cm. Alle hugger de rent på den lange Flatwing flue, og hver gang sidder krogen soligt forankret i mundvigen. Det skal lige nævnes at mine Flatwings ikke er forsynet med stingerkrog. Jeg synes de er mega trælse at binde, og desuden er de elendige at kaste med. Og noget tyder på at det ikke nødvendigt med den ekstra krog, En enlig Owner Iseama krog gør det den skal… :-)

På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage TCX 890-4

Hjul: Waterworks Lamson Speedster 3

Fluer: Flatwing Tobisen

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 43 cm 0,8 kg Flue Flatwing Tobisen #85  #89 15:45

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 01-10-2014
 Tidsrum: 15:45-18:15
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: Stigende
Vejret
 Vejret generelt: Skyet
 Lufttemperatur: 14 °C
 Vindforhold: svag vind fra
 Vandtemperatur: 15.0 °C

Flere billeder fra dagens tur

Efterårets første havørred.
Fisken huggede på en Flatwing Tobis (bundet med kun en krog).
Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side.