Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 08-02-2008 i tidsrummet 12:15-15:00.

Den milde vinter fortsætter, temperaturen er oppe omkring 8 grader så det er oplagt at bruge et par timer med fluestangen. Fremme ved fiskepladsen er vandstanden temmelig lav og tilmed faldende. En let dis hviler over Kalø Vig og vandoverfladen kruses let af en svag vind fra sydvest, så det er næsten perfekte forhold til fluefiskeri. I vinterens løb er flueæsken blevet fyldt op med nye fluer, og jeg vælger at binde en lille Red Tag Palmer str. 10 på forfanget - et mønster som jeg har tunet med flash dub til krop. Det viser sig hurtigt at være et godt valg for allerede efter få minutters fiskeri sker der noget…

Hov, et let rusk i stangen, men linen er slap og fisken fik ikke fat. Pulsen stiger hastigt, endnu et tag, to tag, tre tag - vuusj!, linen strammes og stangen bøjer i seje rusk. Lidt efter ruller en blank havørred i overfladen. Det ser ud til at være en pæn havørred, jeg sænker stangen og fisken tager et længere udløb. Det viser sig hurtigt at fisken er stærk og at den ikke kan presses til en hurtig landing. Jeg går med fisken i cirka 10 minutter før den uden dramatik glider ind over netkanten. Havørreden er lynende blank og et smukt syn igennem de grønne netmasker. Jeg vader langsomt på land, hvor fisken bliver målt og vejet: 2,0 kg rent sølvtøj og 58 cm.

Fiskeriet har ellers været temmelig dødt de sidste par måneder, men endelig - efter mange 0-ture - var der gevinst.

Som ”bindegal” fluefisker er jeg selvfølgelig overbevist om at succesen skyldes den lille ny i flueæsken – nemlig den tunede Red Tag Palmer. Jeg ved godt at fluevalget som regel er underordnet, men der ER dage hvor havørreden er mere selektiv, og ikke hopper på hvad som helst. Så jeg er helt overbevist om at lige netop i dag var Red Tag Palmer’en den eneste ene. Mønsteret hører til den håndfuld kystfluer som har fulgt mig i mange år, men den har i langt tid levet en tilbagetrukket tilværelse i flueæsken. Lige indtil en mørk vinteraften i juleferien hvor jeg sad og nørklede ved fluestikket. Jeg eksperimenterede lidt med en ny flue, men man skal stå tidligt op for at opfinde noget nyt, så jeg var ikke tilfreds med resultatet. Pludselig fik øje på en gammel slidt RTP i fluerodekassen, og så kom ideen – den gamle klassiker skal tunes, og det blev den så, med en stærkt reflekterende krop.