Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 25-05-2013 i tidsrummet 08:30-12:00.

Ved Jernhatten ruller og vrider hornfisken sig stadig i hovedløs kærlighed mellem tangbuskene. De er overalt og ikke svære at få øje på. Nu har jeg dog fanget min ration, og hornfiskefeberen er forlængst kureret for i år, så jeg er her for at se om der skulle være en havørred eller to, som har sneget sig ind i vrimlen og tumulten af sprællende hornfisk. Jeg rigger grejet til og vælger bevist en stor rejeflue på en alt andet end hornfiskevenlig krog.

Men ak, allerede efter få kast rives linen gennem vandet - en hornfisk! - der farer sidelæns, balancerer på halen, dykker, springer, sidelæns igen - og efterlader en slap line. Sådan går det gang på gang, masser af action og fejlhug på den store rejeflue, men det er hornfisk hver eneste gang. Efter et par timer og 10000 fejlhug tager jeg konsekvensen og skifter til en mindre og mere hornfiskevenlig flue. Når nu havørrederne ikke vil lege med, kan jeg lige så godt forsøge at nappe et par af de grønbenede med hjem til grillen. En lille kobberbasse bindes på forfanget og lidt efter klapper en hornfisk til fluen - og bliver siddende. Senere prøver jeg, nærmest for sjov, med en skrigende grøn flue som egentlig er tiltænkt multer, men hornfiskene er hamrende ligeglade med mine mere ambitiøse hensigter for mønstret, og kaster sig grådigt over den grønne flue.

Nåh jo, jeg var lige ved at glemme det. Udover hornfiskene, fanger jeg også en håndfuld mindre fisk på 15-30 cm som jeg tror er hvillinger.