Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Mange små ved Vosnæs

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 20-10-2011 i tidsrummet 09:30-13:30.

 Vejret: En del sol
 Lufttemp.: 10 °C
 Vind: ikke oplyst fra ?
 Vandtemp.: 10.0 °C
 Vandstand: faldende +35/+15

Når jeg ankommer til Vosnæs Pynt, har jeg for vane at starte fiskeriet ved selve pynten. Her stiller jeg rygsækken og begynder dagen med en kop kaffe alt i mens jeg overvejer hvilke fluer der skal bindes på forfanget. Men i dag er pynten optaget af en anden lystfisker, så jeg fortsætter længere hen langs skrænten og finder en base ved næste pynt hvor efterårsskoven når helt ud i strandkanten.

En havørred under målet glider ud af hænderne og får friheden igen.

Vejret er fint, omend vandstanden er temmelig høj og der er en frisk sidevind fra sydvest. Jeg er dog rustet til forholdene, og vader ud med en Kobberbasse på forfanget. Jeg fisker i knap 4 timer, skifter plads og flue et par gange og dagen byder da også på en del aktivitet, men det mindre fisk på 35-40 cm som står for underholdningen. Jeg fanger 2 havørreder og mister yderligere to. Jovist, alt i alt en dejlig dag ved pynten, mindre fisk er godt nok, men de større kommer vel forbi her en anden dag.

Det er så 2. gang jeg har gang i det nyanskaffede klasse 8 kystfluesæt, og med den drilske sidevind der hersker i dag sætter jeg virkelig pris på de ekstra gram i kastevægt. Ganske vist er klasse 8 noget tungere at gå med i forhold til standardudrustning i klasse 6, men det fungerer bare bedre når vinder driller. Ud over stang og hjul er der også andet nyt i udrustningen jeg vil fremhæve, nemlig et TAPERET fluocarbon forfang på 9 fod fra Tiemco. Jeg faldt over disse forfang ved Lionfish og købte straks 2 stk. med forskellig tykkelse i spidsen. Det ene er vist nok 0,28 mm i spidsen og det andet med 0,26. Jeg forlænger med yderlige 3 fod i 0,25 eller 0,23 og har velfungerende forfangssystem hvor spidsen skiftes ud efter behov.

På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage TCX 890-4

Hjul: Danielsson L5W 6nine

Fluer: Kobberbassen; Brendas Mor; Brenda

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 35 cm 0,5 kg Flue Brendas Mor #85  #105 12:00
Havørred 39 cm 0,7 kg Flue Brendas Mor #85  #105 13:00

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 20-10-2011
 Tidsrum: 09:30-13:30
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: faldende +35/+15
Vejret
 Vejret generelt: En del sol
 Lufttemperatur: 10 °C
 Vindforhold: ikke oplyst fra ?
 Vandtemperatur: 10.0 °C