Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Havørred på Polar Magnus
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 10-11-2013 i tidsrummet 09:00-12:30.
I går var en blæsende dag og den fisketur som ellers var planlagt blev ikke til noget. I dag ser forholdene mere lovende ud, så jeg lusker afsted mens de andre sover, til en hurtig formiddagstur til Kobberhagen med fluestangen. Det er egentlig en dag med flere vigtige gøremål, men heldigvis af den slags som udmærker sig ved ikke at rende nogen steder, og stadig være der når man kommer hjem igen.
Der er mere snert i luften nu; 3 grader viser termometeret da jeg ankommer til fiskepladsen ved 9-tiden. Heldigvis er vinden svag og kommer desuden fra en fluefiskevenlig retning, så jeg vælger klasse 5 grejet med en Polar Magnus på forfanget. Jeg har fisket en time før der sker noget, ved et massivt stenrev med god strøm og masser af vegetation, hugger en havørred helt ude i enden af kastet. Det er ikke noget stor fisk, men ilter. Den springer et par gange og på det lette grej giver den en udmærket fight. Efter et par minutter har havørreden fået nok og kan håndlandes uden dramatik. Størrelsesmæssigt vurderes fisken at befinde sig et sted mellem det officielle mindstemål og mit personlige mindstemål, så den får friheden igen.
Jeg tilbringer endnu et par timer ved revet, men ser eller mærker ikke flere havørreder.
På dagens fisketur til Kobberhage har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Xi3 589-4
Hjul: Sage 4650
Fluer: Polar Magnus
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 42 cm | 0,8 kg | Flue | Polar Magnus | #99 #86 | 10:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 10-11-2013 |
Tidsrum: 09:00-12:30 |
Sted: Kobberhage |
Vandstand: Stigende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Skyet |
Lufttemperatur: 8 °C |
Vindforhold: svag vind fra V |
Vandtemperatur: 10.0 °C |