Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 24-03-2008 i tidsrummet 12:00-14:30.

Et temmelig utidigt og vinterligt martsvejr har hersket i påsken. Hvad bilder vinteren sig egentlig ind, sådan at blande sig med foråret – påsken er jo koldere end julen(!) – sikke en uorden. Alligevel beslutter jeg at tage på fisketur, og med temperaturen lidt over frysepunktet ved jeg at det betyder kolde og stive fingre. Men det er en smuk dag og jeg ser frem til et par timer med fluestangen. Fremme ved fiskepladsen sander jeg dagens brøler; termokanden med kaffe står hjemme på køkkenbordet! Nå, men på med fiskevanten og i gang…

Fluevalget er let i dag, Brendas Mor bindes på forfanget – igen. Fluen har nemlig taget godt for sig af Kalø Vigs havørreder på det sidste. Egentlig tillægger jeg ikke fluevalget den store betydning, men som "bindegal" fluefisker kan jeg alligevel ikke skjule min begejstring for Brendas Mor - fluen med X-factor.

Jeg er nu kommet ud på basen. Vinden er lige vel frisk og vindretningen er ikke optimal. Selvom jeg er middelmådig til fluekast, har jeg har efterhånden opøvet en vis rutine i at kaste over venstre skulder. Det ser garanteret akavet ud, men det fungerer og fluen kommer pænt ud over leopardbunden.  Efter en times fiskeri er fingrene stive af kulde og jeg beslutter at holde pause, men så sker der noget som får mig på andre tanker. Et næsten umærkeligt tag i linen, jeg hæver stangen og linen strammes. Snart efter lyner en blank havørred i overfladen. Fisken ruller et par gange, men går i dybden og forsøger så at stikke af med fluen. Fisken er ikke stor, men den kæmper godt synes jeg. Efter et par minutter må havørreden give op og den glider uden dramatik ned i netmaskerne. Jeg er ikke imponeret over fiskens størrelse, selvom jeg vurderer den til at være lige over målet, får den friheden igen.

På vej tilbage mod bilen funderer jeg lidt over mine fiskevanter. Jeg har hele 3 par med i dag og ingen af vanterne formår at holde nallerne varme og tørre. Både de dyre fra Simms og Patagonia samt de billige Scierra fejler fælt. De er ellers købt til kystfluefiskeri, men alene kontakten med den våde flueline er nok til at vanterne bliver våde og gennemblødte i løbet af 20 minutter. Og våde fingre er som bekendt lig med kolde fingre, i hvert fald på en kold dag. Handsker nedsætter følelsen med linen, men er nødvendige når vinteren viser sin ubarmhjertighed. Jeg erindrer en artikel om emnet, som omtaler vandtætte handsker fra et firma som hedder SealSkinz. Jeg lover mig selv at undersøge disse handsker inden næste vinter.