Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Horn Horn Horn…
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 12-05-2019 i tidsrummet 08:30-11:30.
Hornfisken er hverken sky eller besværlig at finde. Tværtimod jager og gyder den overalt langs danske kyster, og den er dejlig nem at få øje på, ligesom den forfølger alt hvad man smider i hovedet på den. Men hornfisken giver mig også flere grå hår end dem jeg har i forvejen. For det første er dens næb alt andet end fluefiskervenligt - hvilket selvfølgelig er godt for hornfisken, men skidt for fluefiskeren.
Dagen byder da også på rigtig mange kontakt med hornfisk. Jeg har ikke talt efter, men vil gætte på 50 hornfiskehug hvoraf kun de 3 bliver hængende på fluen – normalt vil det være langt mindre end forventelig, men ved fluefiskeri efter hornfisk er det helt OK for mig. Efter 3 flueskift, 3 timers fiskeri og 3 hornfisk i galgen, slutter formiddagens fisketur til Kobberhage. Havørrederne ser jeg intet til. Måske fordi der er så mange af de næbbede fisk, at en eventuelt havørred slet ikke kan komme til for hornfisk. Jeg fanger som nævnt 3 af slagsen, som alle har en fornuftig tykkelse.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra en god fisketur til en af Djurslands mange gode fiskepladser. Jeg glæder mig allerede til den næste fisketur. Knæk og bræk.
På dagens fisketur til Kobberhage har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Salt HD 690-4
Hjul: Waterworks Lamson Force 2 SL
Fluer: Kobberbassen; Perfect Leo Shrimp; Red Tag Palmer
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Flue | Perfect Leo Shrimp | #114 #88 | 09:15 | |
Hornfisk | 70 cm | 0,5 kg | Flue | Kobberbassen | #114 #88 | 10:00 | |
Hornfisk | 75 cm | 0,5 kg | Flue | Red Tag Palmer | #114 #88 | 11:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 12-05-2019 |
Tidsrum: 08:30-11:30 |
Sted: Kobberhage |
Vandstand: Faldende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Solrigt |
Lufttemperatur: 12 °C |
Vindforhold: Jævn vind fra NV |
Vandtemperatur: 10.0 °C |