Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 11-05-2013 i tidsrummet 08:30-13:00.

Hornfisken er hverken sky eller besværlig at finde. Tværtimod jager og gyder den overalt langs danske kyster, og den er dejlig nem at få øje på, ligesom den forfølger alt hvad man smider i hovedet på den. Men hornfisken giver mig også flere grå hår end dem jeg har i forvejen. For det første er dens næb alt andet en fluefiskervenligt - hvilket selvfølgelig er godt for hornfisken, men skidt for fluefiskeren. For det andet er der ikke helt så mange hornfisk som der ifølge kalenderen burde være.

Jeg har ikke talt efter, men vil gætte på  20 hornfiskehug hvoraf kun de 2 bliver hængende på fluen - lidt mindre end forventeteligt på denne årstid. Efter 6 flueskift, 4 timers fiskeri og 2 hornfisk, er det ved at være slut for i dag, men der er lige tid til at affiske et stenrev der tidligere har givet fisk og som ligger på ruten tilbage mod bilen. Jeg vader ud på ydersiden af revet og finder en stor sten at stå på. For enden af forfanget sidder stadig den lille kobberbasse med messinghoved, som overlistede hornfiskene, og der går ikke lang tid før der igen er anbreb på fluen - og det er ikke en hornfisk denne gang. Sikkert en havørred tænker jeg, men jeg tager fejl. Fisken tager vilde udløb i alle retninger, og da den på et tidspunkt drøner lige forbi benene på mig, kan jeg se at det er en steelhead.

Halefinnen er ikke helt intakt, så det er sandsynligvis en af de mange tusinde fisk der slap ud af deres bure på Grenå Havn for lidt over en måned siden. Jeg har aldrig fanget steelheads før, så fisken tæller som en udmærket trøstepræmie for det lidt skuffende hornfiskeri.

PS. Steelhead'en kom på grillen samme aften, og den smagte ganske fortrinligt :-)