Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Masser af små havørreder
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 06-04-2014 i tidsrummet 09:00-12:00.
Mens grejet rigges til overvejer jeg fluevalget - en alvorlig sag, der med årene har udviklet sig til lidt af en rituel handling og dermed ikke noget at spøge med. I dag falder valget på en Brendas Mor. Den flue svigter næsten aldrig; hvis der er havørreder i farvandet skal de nok klappe til den. Jeg starter ud ved et massivt stenrev og bruger nogle minutter på at affiske det lave vand ved siden af revet, men da vandstanden er ret lav er det muligt at komme ud for enden af revet og fiske henover et område med dybere vand og mere udbredt tangskov.
Efter en times fiskeri og en masse resultatløse kast, rives linen pludselig gennem vandet, og snart efter ser jeg en mindre havørred slår kolbøtter i overfladen. Fisken er ikke stor, så jeg gør kort proces og laver en hurtig håndlanding. Havørreden vurderes til at være lige omkring målet, men jeg vælger at genudsætte fisken.
Et par flueskift senere (nu med Polar Magnus på forfanget) er der igen bud efter fluen. En havørred hugger helt ude i enden af kastet, og forsøger at stikke af med fluen. Fisken fighter forbavsende godt, og på et tidspunkt tror jeg at det langt om længe er lykkedes at kroge en fisk over kiloet. Men da fisken ligger sikkert i netmaskerne, må jeg erkende at der endnu engang er tale om en fisk lige over målet.
På dagens fisketur til Kobberhage har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Xi3 690-4
Hjul: Danielsson LW 4seven
Fluer: Brendas Mor; Polar Magnus
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 40 cm | 0,7 kg | Flue | Brendas Mor | #98 #106 | 10:00 | |
Havørred | 42 cm | 0,7 kg | Flue | Polar Magnus | #98 #106 | 11:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 06-04-2014 |
Tidsrum: 09:00-12:00 |
Sted: Kobberhage |
Vandstand: Stigende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Diset |
Lufttemperatur: 9 °C |
Vindforhold: jævn vind fra SV |
Vandtemperatur: 6.0 °C |