Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Havørreder på ny fiskeplads
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Skæring Strand den 04-01-2020 i tidsrummet 14:00-16:00.
Fiskegrejet har ligget ubrugt hen i flere måneder, og da jeg de sidste dage har jeg taget mig selv i at lave kastebevægelser hjemme i stuen, må det være på tide at komme ud med fluestangen igen. Samtidig ser vejrforholdene ud til at være ganske lystfisker venlige efter årstiden. Sol på en skyfri himmel, en jævn vind der giver lidt røre i vandet og samtidig er vandstanden stigende. Så jeg støver grejet af og tager afsted på årets første fisketur.
Jeg beslutter samtidig at fiskeåret 2020 skal starte ud på en ny måde. Jeg bryder med mange års vanetænkning, det fører mig til de samme kendte fiskepladser igen og igen. Derfor vælger jeg en ny og uprøvet fiskeplads, der oven i købet ligger i gåafstand fra mit hjem. Normalt er her temmelig lavvandet, men i dag hvor vandstanden er ret høj, ser kyststrækningen ganske interessant ud.
Jeg ankommer ved 14-tiden, og binder en Polar Magnus på forfanget. Det er en flue der aldrig svigter hvis der er fisk i farvandet. Den har narret fisk i flere årtier - og gør det stadig. De næste par timer afsøger jeg cirka 500 meter kyststrækning, og det lykkedes mig at fange 2 mindre havørreder på henholdsvis 40 cm og 35 cm. Selvom den ene fisk overholder målet, ryger de begge tilbage i havet igen.
På dagens fisketur til Skæring Strand har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Salt HD 690-4
Hjul: Waterworks Lamson Force 2 SL
Fluer: Polar Magnus
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 40 cm | 0,8 kg | Flue | Polar Magnus | #114 #88 | 14:30 | |
Havørred | 35 cm | 0,6 kg | Flue | Polar Magnus | #114 #88 | 14:45 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 04-01-2020 |
Tidsrum: 14:00-16:00 |
Sted: Skæring Strand |
Vandstand: Stigende +40/+54 |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Solrigt |
Lufttemperatur: 4 °C |
Vindforhold: Jævn vind fra SV |
Vandtemperatur: 5.0 °C |