Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 17-10-2020 i tidsrummet 10:00-15:30.

Efteråret har for længst fejet sommeren til side, men endnu er vejret lunt og behageligt. Samtitig får weekend humøret lige et ekstra hak opad, når der endelig er tid til en fisketur med Morten - den første i flere måneder. Vi mødes ved Jernhatten klokken 10, og kan konstatere at vandstanden er høj og vandet grumset efter flere dages østenvind. Det gør fiskeriet sværere, men ikke nødvendigvis dårligere - hvis man tilpasser fluevalget. Normalt ville jeg nok vælge en lille krible-krable flue til efterårsfiskeriet, men i stedet vælger jeg at binde Pattegrisen på forfanget.

I Oktober er der chance for såvel blankfisk som farvede fisk i gydedragt på vej mod åerne. De to typer havørreder findes dog stort set på de samme steder, men de kan til tider være svære at komme på flue med. Man får derfor brug for alle sine talenter - og det meste af flueæsken for at få succes. I løbet er dagen ser vi mange fisk i overfladen, men de er svære at få til at hugge. Først efter 4 timer og adskillige flueskift sker der noget. En havørred hugger til Kobberbassen på kort line, men netop som jeg gør klar til en hurtig landing, slipper krogen sit tag. Pokkers, nyt kast i samme retning... et tag, to tag, tre tag - pludselig strammes linen og stangen bøjer i seje rusk. Denne gang sidder krogen solidt, og jeg kan nette en farvet havørred på halvmeteren.

Jeg fanger yderligere en blank havørred under målet samt 2 tobiser, mens Morten fanger 2 havørreder lige under de 40 cm.

Med fare at blive udskammet (et meget brugt ord for tiden), valgte jeg alligevel at hjemtage dagens farvede fisk. Min holdning er at så længe det er lovligt – hvilket det er indtil 16. November – ja, så har jeg ingen skrupler ved at gokke fisken. Problemet ville jo være det samme hvis fisken havde hugget for 2 måneder siden – man fjerner en potentiel gydefisk, om man gør det i august eller oktober kan være ligegyldigt.