Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Storplettet skønhed
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 04-06-2012 i tidsrummet 19:00-21:00.
Blandt meget andet er lystfiskeri et velment forsøg på at snøre fiskene - i mere end en forstand forstås. Det er lystfiskeren mod naturen og vejen til succes fordrer en god portion held og en stadig skærpelse af sanserne. Jovist, de eller så byforvirrede sanser virker stadig, det får jeg bekræftet under aftenens fisketur til Vosnæs Pynt.
Jeg er ved at rigge fluegrejet til, mens jeg ud af øjenkrogen synes at ane et blankt glimt i en bølgekant. Forsigtigt vader jeg ud mod stedet og placerer fluen hvor jeg mener fisken bør være. Efter få kast er den der, et kontant hug og en lufttur som afslører at der er tale om en havørred lidt over målet. Fisken er i fin kondition og kæmper godt, men ender sine dage i strandkanten på et leje af frisk tang. En lille storplettet skønhed på 42 cm.
Hornfiskene er der stadig mange af, jeg har adskillige hug og følgere i de to timer jeg fisker, men heldigvis (jeg har fået mine… ) er der ingen af de næbbede der bliver hængende på fluen, og jeg er tilfreds med dagens resultat i form af den lille storplettede skønhed på billedet herunder.
På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Xi3 690-4
Hjul: Danielsson LW 4seven
Fluer: Brendas Mor
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 42 cm | 0,8 kg | Flue | Brendas Mor | #98 #106 | 19:05 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 04-06-2012 |
Tidsrum: 19:00-21:00 |
Sted: Vosnæs Pynt |
Vandstand: Stigende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Skyet |
Lufttemperatur: 12 °C |
Vindforhold: jævn vind fra V |
Vandtemperatur: 14.0 °C |