Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Så bli'r det ikk' bedre.
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Sangstrup Klint den 23-04-2012 i tidsrummet 10:00-15:00.
Mit gode gamle og hjemmelavede fangstnet, har fulgt mig på hver eneste fisketur siden 1990. På min forrige fisketur fik jeg en ubehagelig overraskelse, da en mindre havørred smuttede lige lukt igennem nettet og tilbage i vandet. Nu er nettet blevet repareret, en ny netpose er påsat, og klar til dagens fisketur ved Sangstrup Klint.
Jeg har glædet mig til turen i flere dage, for Sangstrup Klint er en virkelig fascinerende fiskeplads; og måske den smukkeste jeg kender. Jeg kommer her ikke så tit, men hver gang føles det lidt som at træde ind i en helt anden verden. Vejrudsigten lyder på regnbyger med risiko for hagl, men vejret er for en gangs skyld bedre end DMI har lovet. Solen titter nu og da frem mellem skyerne, og skønt vinden kommer fra sydøst er der fint fluefiskevejr ved Klinten.
Jeg rigger grejet til og ved 10-tiden begynder jeg fiskeriet ved en pynt nogle hundrede meter syd for parkeringspladsen. Bunden ved Sangstrup Klint består hovedsagelig af sten og store ujævne kalkformationer, hvilket gør vadning besværligt, så jeg bliver stående på nogenlunde samme sted hele dagen og satser på trækkende havørreder. Formiddagen forløber uden der sker noget særligt, men efter den medbragte madpakke er sat til livs sker det jeg har satset på – et par trækkende havørreder kommer forbi. Dagens resultat bliver 2 havørreder på henholdsvis 50 cm og 42 cm. Begge fisk blev taget på Pattegrisen og begge fisk huggede under pause i indtagningen.
2 havørreder fra en facinerende og smuk fiskeplads. Så bliver det ikke meget bedre. Det var alt hvad jeg havde at berette fra en virkelig dejlig fisketur til Sangstrup Klint.
På dagens fisketur til Sangstrup Klint har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Xi3 690-4
Hjul: Danielsson F3W 4seven
Fluer: Pattegrisen (Light)
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 50 cm | 1,2 kg | Flue | Pattegrisen | #98 #87 | 13:30 | |
Havørred | 42 cm | 0,8 kg | Flue | Pattegrisen | #98 #87 | 14:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 23-04-2012 |
Tidsrum: 10:00-15:00 |
Sted: Sangstrup Klint |
Vandstand: ? |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Nogen sol |
Lufttemperatur: 13 °C |
Vindforhold: let vind fra SØ |
Vandtemperatur: 9.0 °C |