Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 09-04-2014 i tidsrummet 10:00-13:00.

Ved Jernhatten ligger kyststrækningen øde hen, så jeg har flere kilometer indbydende havørred revir for mig selv. Solen titter nu og da frem mellem skyerne, og skønt vinden er frisk og drilsk med kastevinde fra forskellige retninger, rigger jeg fluegrejet til - jovist, TCX kystflueriflen i kaliber 8 skal nok klare opgaven. En Perfect Leo Shrimp bindes på forfangsspidsen, og jeg er godt bevæbnet til nogle timers fiskeri.

Jeg har fisket en lille halv time da linen pludselig rives gennem vandet. De fleste normale havørreder plejer herefter at give sig til kende, enten ved at rulle rundt i overfladen eller tage sig en lufttur. Men ikke denne fisk, som åbenbart foretrækker at kæmpe for friheden ved bunden frem for det modsatte. Et kort øjeblik er jeg faktisk i tvivl om hvilken fisk der har taget fluen, men lidt efter kan jeg skimte en blank flanke der lyner i bølgen blå, så den er god nok - det er en havørred. Fisken rusker godt i grejet og den er tydeligvis større end alle de målsfisk jeg har fanget på det seneste.

Pulsen stiger, for endelig er jeg på flue med en fisk der synes at være på den rigtige side af 50. Fisken forsøger at stikke af med fluen og der opstår mere pres på linen end jeg bryder mig om, da løslinen hægter sig fast om fluehjulet. Jeg får hurtigt styr på situationen og resten af fighten forløber mere udramatisk. Endnu et par udløb, kortere og kortere og efter et par minutter ligger fisken på siden og glider ned i netmaskerne - en havørred på 52 cm og 1,3 kilo.

En typisk blank forårs havørred, som dog godt kunne trænge til lidt mere sul på kroppen.