Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Fisketur til Gjerrild Klint

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Gjerrild Klint den 14-04-2007 i tidsrummet 16:00-20:30.

 Vejret: Solrigt
 Lufttemp.: 16 °C
 Vind: let vind fra
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: -54/0

Udnyttede det dejlige vejr til en sen eftermiddagstur med fluestangen ved Gjerrild Klint. Det er længe siden jeg har været ved klinten, og jeg er spændt på om der er kommet gang i forårsfiskeriet. Der er masser af aktivitet, men det skyldes 8-10 marsvin som fouragerer langs kysten.

Der er desværre ingen rigtige billeder fra turen i dag.

Det er facinerende at iagttage den lille tandhval med den sorte ryg og trekantede rygfinne, med de karakteristiske rullende bevægelser frem i vandet. De samarbejder i mindre grupper og taktikken er tilsyneladende at omringe byttet, som herefter angribes med stor aggresivitet. Der opstår en del postyr og plaskeri; en gang imellem er marsvinene ude af vandet, næsten på delfinmaner. På et tidspunkt står jeg mindre end 25 meter fra dette drama.

Så altså, ingen havørreder i dag, men en oplevelse rigere. Det var alt hvad jeg havde at berette for denne gang. Måske bliver der lidt mere at skrive om på min næste fisketur. Knæk og bræk…

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 14-04-2007
 Tidsrum: 16:00-20:30
 Sted: Gjerrild Klint
 Vandstand: -54/0
Vejret
 Vejret generelt: Solrigt
 Lufttemperatur: 16 °C
 Vindforhold: let vind fra
 Vandtemperatur: °C