Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

2 blanke fra Kalø Vig

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 08-11-2009 i tidsrummet 13:30-16:00.

Jeg er sprængfyldt med fiskeenergi og finder tid til en kort eftermiddagstur med fluestangen til Kalø Vig. Vinden er lidt drilsk, men skaber samtidig lidt røre og bevægelse i vandet. På grund af vinden, bliver kastelængen begrænset i dag, så jeg finder en sten at stå på og starter ud med en Brenda på forfanget. Efter et kvarters fiskeri er der bud efter Brenda'en, men det er en undermåler som hurtigt får friheden igen.

Målsørred med en Pinky Pain i kæften - stadig i sit rette element, klar til at få friheden igen.

Et par timer, og nogle flueskift senere, er det en Pinky Pain som overlister en havørred. Denne gang er fisken lidt større - omkring 40-41 cm, men også denne fisk får friheden igen. Begge fisk var lynende blanke, og jeg fornemmer at kysten vrimler med små blanke havørreder lige for tiden. I de kommende måneder bliver der længere mellem de store, men chancen er tilstede. Så jeg ser frem til vinterens strabadser med kolde tæer og stive fingre - i jagten på den smukkeste fisk af alle: en lynende blank vinterørred.

Det var alt for denne gang. Knæk og bræk…

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Tidspunkt
Havørred 35 cm 0,5 kg Flue Brenda 13:45
Havørred 40 cm 0,7 kg Flue Pinky Killer 15:45
Tid og sted
 Dato: den 08-11-2009
 Tidsrum: 13:30-16:00
 Sted: Vosnæs Pynt
Vejret
 Vejret generelt: Skyet
 Lufttemperatur: 8 °C
 Vindforhold: frisk vind fra Ø
 Vandstand: Faldende 16/13
 Vandtemperatur: 8.0 °C
Grejet
Stang: 
Sage Xi2 690-4
Hjul: 
Loop Evotec LW 4seven
Fluer: 
Brenda; Pinky Killer
Endegrej: