Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

3 i træk ved Vosnæs Pynt

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 12-03-2012 i tidsrummet 15:30-17:30.

 Vejret: En del sol
 Lufttemp.: 11 °C
 Vind: frisk vind fra V
 Vandtemp.: 6.0 °C
 Vandstand: Stigende

De seneste dage har dagstemperaturen ligget pænt over frysepunktet, og foråret er for alvor ved at bide sig fast. Dagene bliver længere og lyset tiltager - og det samme gør fiskefeberen, så jeg beslutter mig for endnu en kort tur efter arbejdet - den 3. inden for få dage.

Denne lille springfyr af en havørred lod sig overliste af en Kobberbasse.

Jeg er fremme ved halv fire tiden, og rigger til med en kobberbasse på forfanget. Vinden er taget noget til, frisk fra vest vil jeg tro, og der er krappe bølger på langs af kysten, så der må kastes over venstre skulder - en teknik jeg efterhånden har øvet så meget, at jeg på forunderlig vis kaster bedst på den måde! I hvert fald godt nok til at fange fisk…

Som det har været tilfældet på de to foregående ture, er der kontakt efter få kast. Linen strammes og stanger bøjer i seje rusk. Jeg kan ane en blank flanke i bølgerne cirka 15 meter ude, men snart efter går fisken i luften, ikke kun en gang, men 4-5 gange. Jeg får hurtigt styr på fisken og den glider uden yderligere dramatik ind over netkanten. Inde på land måler jeg havørreden til 44 cm, giver den et gok og tager den med hjem til en fisketom fryser :-)

På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage Xi3 690-4

Hjul: Danielsson F3W 4seven

Fluer: Kobberbassen

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 44 cm 0,9 kg Flue Kobberbassen #98  #87 15:45

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 12-03-2012
 Tidsrum: 15:30-17:30
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: Stigende
Vejret
 Vejret generelt: En del sol
 Lufttemperatur: 11 °C
 Vindforhold: frisk vind fra V
 Vandtemperatur: 6.0 °C