Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Glatved den 05-01-2013 i tidsrummet 09:00-15:00.

En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske om vinteren. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst. Men alligevel tager jeg af sted, for man ved jo aldrig… I det mindste bliver det hyggeligt at mødes med de 4 andre og få en sludder over en kop varm kaffe og en skarp fra lommelærken. Vejret er gråt og kedeligt, men i løbet af dagen lyser et par sølvblanke havørreder op i vintermørket.

Efter morgensamlingen går vi hver til sit, de mest energiske vandrer mod fjerne - og på grund af disen - usynlige pynter, mens Bjarne og jeg synes at forholdene ser fine ud ved en nærliggende pynt. Egenligt er der ikke tale om en pynt, nærmere en skarp runding på kystlinjen, men her er godt med store sten og tang, blandet med sandbund. Vi har ikke fisket særligt længe, da Bjarnes stang bøjer i seje rusk, og en bred sølvfarvet flanke lyner i overfladen. Det ser ud til at være en rigtig fin fisk der fighter godt, men Bjarne får behændigt kanet fisken i land - en meget smuk og trind havørred på cirka 55 cm.

De følgende timer sker der ikke noget og hen på eftermiddagen er nallerne ved at være godt kolde og stive. Lettere modvilligt skifter jeg til spinnestang og vanter, for lige at slutte dagen af ved den nære pynt . Efter få kast med Rappen wobleren er der bid, en blank havørred hugger voldsomt og stiger til vejs som en sølvfarvet nytårsraket. Fisken fighter godt og tager flere udløb, inden den et par minutter senere glider ind over netkanten. Fighten har givet lidt varme i fingerne, så jeg finder igen fluestangen frem, og 5 minutter senere tager en havørred omkring målet fejl af en Polar Magnus.