Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Succes med flueskift
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 15-11-2015 i tidsrummet 09:00-12:00.
Fiskegrejet har lagt ubrugt hen i mange uger, og de seneste dage har vinden og jeg ikke holdt fri på samme tid. Men i dag ser det ud til at forholdene er mere lystfisker venlige, og jeg beslutter mig for en tur med fluestangen - og ser samtidig bort fra gøremål, der i omgivelsernes øjne er mere nødvendige. Jeg kører til Jernhatten, der som de fleste nok ved, er en udmærket fiskeplads på denne årstid.
Jeg er fremme ved fiskepladsen lidt før kl. 09:00, og kyststrækningen ligger øde hen så langt øjet rækker. Mens jeg rigger grejet til, overvejer jeg fluevalget, og som sædvanlig, giver jeg mig god tid. Egentlig havde jeg set frem til at afprøve nogle nybundne Perfect Leo Shrimps, men jeg har glemt at få dem med i flueæsken. I stedet beslutter jeg at binde en ret stor Kobberbasse på forfanget.
Jeg gennemfisker 4-500 meter kyststrækning på lidt over en time, men uden at mærke noget som helst, og så er det ved at være tid til kaffepause - og flueskift. Efter et kvarter er jeg klar igen, nu med en Pattegris på forfanget. Samme kyststrækning gennemfiskes igen, og efter få kast, rives linen pludselig gennem vandet. Det er ikke noget stor fisk, men en havørred på cirka 35 cm som hurtigt får friheden igen. Lidt efter er der igen bud efter Pattegrisen, og denne gang er fisken lidt større. Med 45 cm er den lige nøjagtig stor nok til at opfylde mit personlige mindstemål for fisk der kommer med hjem til ovnen.
På dagens fisketur til Jernhatten har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage TCX 890-4
Hjul: Waterworks Lamson Speedster 3
Fluer: Kobberbassen; Pattegrisen (Light)
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 45 cm | 1 kg | Flue | Pattegrisen | #85 #89 | 10:30 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 15-11-2015 |
Tidsrum: 09:00-12:00 |
Sted: Jernhatten |
Vandstand: Faldende +45/+31 |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Skyet |
Lufttemperatur: 9 °C |
Vindforhold: let vind fra V |
Vandtemperatur: 11.0 °C |