Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 17-09-2012 i tidsrummet 16:00-19:00.

Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side, men endnu er vejret lunt og behageligt. Med en næsten skyfri himmel som baggrund binder jeg en Kobberbasse på forfanget og gør klar til et par timers fyraftens fiskeri ved Vosnæs Pynt. Mens jeg vader ud kan jeg se at der er sket en opblomstring af strengetang, eller hvad sådan nogle nu hedder.

En ugrenet, flere meter lang, brunalge agtig tangplante, danner udstrakte bevoksninger langs kysten. I næsten hvert kast fanges fluen af de lange tråde, men et hårdt ryk i linen og fluen glider fri. Sådan går det kast efter kast, og der skal gå et par timer og adskillige flueskift, før der omsider sker noget. Hug er der knap nok tale om, blot en dyb indånding af fluen hvor spidsen af fluelinen flytter sig.

En forsigtig opstramning af linen udløser til gengæld en eksplosion i overfladen. Fisken ruller rundt et par gange, men synes så det kunne være sjovt med et udløb mod venstre og lige ind i en stor dusk strengetang. Linen vikles ind i de lange tråde og det der sker efterfølgende kan knap kaldes en fight. Fisk og et par meter tung tang, må pumpes ind, men på trods af linekludder og tangsnask lykkedes det at få fisken lirket sikkert ind over netrammen. Og fisken er der ikke noget i vejen med - en letfarvet tyksak på 47 cm og 1,3 kilo, der tog fejl af en Magnus flue.