Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

En dyb indånding

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 17-09-2012 i tidsrummet 16:00-19:00.

 Vejret: En del sol
 Lufttemp.: 18 °C
 Vind: jævn vind fra V
 Vandtemp.: 16.0 °C
 Vandstand: Stigende

Efteråret er så småt ved at feje sommeren til side, men endnu er vejret lunt og behageligt. Med en næsten skyfri himmel som baggrund binder jeg en Kobberbasse på forfanget og gør klar til et par timers fyraftens fiskeri ved Vosnæs Pynt. Mens jeg vader ud kan jeg se at der er sket en opblomstring af strengetang, eller hvad sådan nogle nu hedder.

Havørred i efterårs farver, tog fejl af en Magnus. Huggede meget forsigtigt, nærmest som en dyb indånding af fluen.

En ugrenet, flere meter lang, brunalge agtig tangplante, danner udstrakte bevoksninger langs kysten. I næsten hvert kast fanges fluen af de lange tråde, men et hårdt ryk i linen og fluen glider fri. Sådan går det kast efter kast, og der skal gå et par timer og adskillige flueskift, før der omsider sker noget. Hug er der knap nok tale om, blot en dyb indånding af fluen hvor spidsen af fluelinen flytter sig.

En forsigtig opstramning af linen udløser til gengæld en eksplosion i overfladen. Fisken ruller rundt et par gange, men synes så det kunne være sjovt med et udløb mod venstre og lige ind i en stor dusk strengetang. Linen vikles ind i de lange tråde og det der sker efterfølgende kan knap kaldes en fight. Fisk og et par meter tung tang, må pumpes ind, men på trods af linekludder og tangsnask lykkedes det at få fisken lirket sikkert ind over netrammen. Og fisken er der ikke noget i vejen med - en letfarvet tyksak på 47 cm og 1,3 kilo, der tog fejl af en Magnus flue.

På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage Xi3 690-4

Hjul: Danielsson LW 4seven

Fluer: Red Tag Palmer; Magnus; Kobberbassen; Autumn Fly

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 47 cm 1,3 kg Flue Magnus #98  #106 18:15

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 17-09-2012
 Tidsrum: 16:00-19:00
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: Stigende
Vejret
 Vejret generelt: En del sol
 Lufttemperatur: 18 °C
 Vindforhold: jævn vind fra V
 Vandtemperatur: 16.0 °C

Flere billeder fra dagens tur

Havørred i efterårs farver.
.
Fisken huggede meget forsigt på en Magnus.