Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Fisk i første kast

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 21-03-2021 i tidsrummet 08:00-11:30.

 Vejret: En del sol
 Lufttemp.: 7 °C
 Vind: Jævn vind fra NV
 Vandtemp.: 6.0 °C
 Vandstand: Stigende -12/0

Størrelsen er uinteressant i denne forbindelse, jeg har fanget mange fisk der er større og flottere. Men lige netop denne havørred vil jeg huske i lang tid fremover. Ikke på grund af størrelsen, men fordi den huggede hurtigere end nogen af de andre havørreder jeg har fanget - nemlig i allerførste kast, og i næsten samme sekund som fluen brød vandoverfladen. Når man samtidig tager i betragtning at jeg langt fra har fået hele kastelinen strippet af hjulet, men kun de første 7-8 meter, er det min hurtigst fangede havørred nogensinde.

Min hurtigst fangede havørred nogensinde - med en Kobberbasse i kæften.

Stedet er Jernhatten, vejret er smukt, fluen er Kobberbassen, og klokken er lidt i 8. Jeg stripper lidt line af hjulet, og gør klar til dagens første kast. 10 sekunder senere hugger en havørred netop som fluen er landet få meter ude. Det er som nævnt ikke noget stor fisk; jeg gætter på at den lige netop overholder mindste målet på 40 cm, så den får hurtigt friheden igen. Jeg fisker videre på samme sted, stadig med Kobberbassen på forganget, og en halv time senere hugger endnu en havørred. Igen er det en fisk omkring målet, som også får lov at vokse sig større. Jeg fisker yderligere 3 timer, men ser eller mærker ikke andre fisk.

Jeg ved jo godt at Havørrederne nogle gange svømmer meget tæt på land, men alligevel bliver jeg overrasket hver gang hugget falder på kort line. I dag huggede fisken omkring 15 meter fra land. Sidste weekend var der hug omkring 10 meter ude, og for nogle år siden fangede jeg en havørred 5 meter fra land.

På dagens fisketur til Jernhatten har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage Salt HD 690-4

Hjul: Waterworks Lamson Force 2 SL

Fluer: Kobberbassen

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 40 cm 0,8 kg Flue Kobberbassen #114  #88 08:00
Havørred 40 cm 0,8 kg Flue Kobberbassen #114  #88 08:30

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 21-03-2021
 Tidsrum: 08:00-11:30
 Sted: Jernhatten
 Vandstand: Stigende -12/0
Vejret
 Vejret generelt: En del sol
 Lufttemperatur: 7 °C
 Vindforhold: Jævn vind fra NV
 Vandtemperatur: 6.0 °C

Flere billeder fra dagens tur

.
.
.