Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 18-02-2014 i tidsrummet 15:30-17:30.

Vinteren er vist nok den mildeste i mange år. Egentlig forår er der nu heller ikke tale om, men det begynder så småt at lugte og lyde lidt som om. For var det ikke lærken jeg lige hørte, mens jeg går her langs markvejen der fører ned til fiskepladsen? Forår eller ej, i hvert fald er det dejligt at dagen er tiltaget næsten 3 timer, så man lige akkurat kan nå en lyntur med fluestangen efter arbejde, og endda være hjemme igen inden det bliver helt mørkt.

Efter en halv times fiskeri har jeg pludselig hug på fluen, helt ude i enden af kastet. Jeg mærker efter og foretager en langdistance-genudsætning af, hvad jeg mener er en havørred under målet. Jo, jeg har prøvet det så tit, at jeg næsten har mindstemålet i hænderne. Situationen gentager sig nogle minutter senere, denne gang er fisken dog god nok, så jeg vælger  standard håndlanding hvorefter fisken gokkes.  

Efter en time på pladsen, flytter jeg et par hundrede meter hen ad kysten og inden længe er der igen bud efter fluen. Hug er der knap nok tale om, det virker mere som en dyb indånding af fluen. En forsigtig opstramning udløser til gengæld en eksplosion i overfladen og havørreden springer tre-fire gange. Fisken er ikke nogen kæmpe, men tydeligvis lidt større end de andre, så denne gang vælger jeg landing i nettet.

Havørrederne var generelt lidt små i dag, men en ganske hæderlig lyntur med 2 fisk på land, en under målet og et par fejlhug. Desværre lå kameraet derhjemme, så billedet herover er skudt med mobilen.