Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Sangstrup Klint den 03-05-2013 i tidsrummet 10:00-15:30.

Egentlig har jeg planlagt at satse på de undslupne regnbuer fra Grenå, der skulle efter sigende være masser af disse i Ålebugten umiddelbart nord for byen. Men da jeg når frem synes jeg ikke forholdene ser indbydende ud, vinden er forkert og vandstanden meget lav. OK, lidt fine fornemmelser for fiskeriet spiller også ind, jeg vil hellere fange en vild havørred end 5 undslupne burfisk.

Jeg vælger derfor at køre lidt længere nordpå til Sangstrup Klint, som jo altid er et besøg vær. Ingen fangstgaranti naturligvis, men nu handler lystfiskeri ikke altid om fisk, og det er en fed oplevelse at færdes langs de stejle klinter. Der vades på kuperet bund med furede kalkflader og sten begroet med alskens vegetation. Ikke det nemmeste sted at vade, men ofte har man flere kilometer fiskevand helt for sig selv. Jeg ankommer til klinten lidt i 10, og indtil videre er jeg den eneste lystfisker på pladsen. Jeg går mod syd, forbi den første pynt og affisker en strækning på 4-500 meter fiskevand flere gange uden tegn på hverken havørred eller hornfisk. Først efter fire timer og adskillige flueskift er der angreb mod fluen. En havørred hugger på kort line, den er ikke stor, men en ilter fisk omkring målet. Den springer flere gange og tager korte hidsige udløb, på et tidspunkt drøner den gennem 15 meter løs flueline der hænger i flexistripperen. Heldigvis får jeg styr på fisk og line inden det hele går i kludder - og havørreden befries for den Kobberbasse den tog så grueligt fejl af.

Havørreden blev dagens eneste hug, og selvom den nok overholder det officielle mindstemål, så lever den ikke helt om til min egen standard, så den får friheden igen.

Nåh ja, det var så første gang jeg have det nye fiskenet med på tur. Ligesom det næsten 20 år gamle hjemmelavede net som nu er sendt på pension, er der tale om et bambusnet - utroligt smukt net, når jeg skal sige det. Se selv efter på billedet...