Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Torsk på gummi

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Skagerak den 19-06-2020 i tidsrummet 08:00-16:00.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: 18 °C
 Vind: Svag vind fra Ø
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: ?

Jeg står tidligt op og kører til Hirtshals for at være med på den kystnære tur med Albatros 1. Vi stævner ud kl. 08:00 og sætter kursen mod nogle stenrev en times sejlads syd for Hirtshals. Alle om bord står klar med kraftige stænger og tunge pirke med 3-4 ophængere. Jeg har dog besluttet at satse på vertical jigging med softbaits, eller "gummi" som det populært kaldes. Et langt lettere - og skal det vise sig - meget sjovere fiskeri.

Dagens tre første torsk lagt på is - sammen med dagens storfanger, den blå havjig.

Vi er 25 lystfiskere om bord, hvor godt halvdelen er rejst fra det næsten havløse Tyskland til Nordjylland for at prøve kræfter med saltvand og stærke torsk. Som nævnt er jeg med på en 8-timers kysttur, hvor der fiskes på stenrev langs kysten, hovedsagelig efter torsk, men afhængig af bl.a. årstid også andre arter som mørksej, lyssej, makrel m.fl. Alle om bord fisker med kraftige stænger og tunge pirke på 2-300 gram med 3-4 sprutte-ophængere. Som den eneste om bord har jeg valgt et langt lettere - og skal det vise sig - meget sjovere setup. Nemlig vertical jigging med softbaits, eller gummi som det populært kaldes. En let 8-fods kastestang med et tilsvarende let fastspolehjul og en 80 grams havjig som endegrej - nærmere betegnet en Kinetic Headbanger Sea Jighead med gummihale.

Jiggen fiskes op og ned med meget rolige bevægelser. Ind i mellem giver jeg line, så jiggen kommen til bunden igen. Der skal ikke meget bevægelse til at den bløde jig-hale vimser ganske forførende rundt. Når torsken hugger bliver det rigtig sjovt. Den uelastiske fletline sender hugget direkte op i stangen som bøjer i dybe og seje rusk. Selv mindre torsk på 1-3 kilo giver kamp til stregen på den lette grej.

Jeg har over 20 torsk på dækket i dag. Dem under 50 cm bliver genudsat og da skipper tuder med hornet for sidste gang, har jeg 12 torsk mellem 2-3 kilo med hjem til fryseren. Der er ingen tvivl om, at den gode fangst skyldes brugen af jigs. Underligt, at der i 2020 ikke er flere, der benytter sig af de supereffektive softbaits til torsk. Ud af 25 mand, var jeg den eneste der bruger softbaits. Jeg fanger ikke dagens største torsk, men er ret sikker på at jeg fanger flest.

På dagens fisketur til Skagerak har jeg anvendt dette grej:

Stang: Westin W4 Powercast 40-130 gram

Hjul: Penn Slammer 3 4500

Endegrej: Havjig

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Torsk 50 cm 1,5 kg Vertical jigging Havjig #47  #45 09:45
Torsk 55 cm 2 kg Vertical jigging Havjig #47  #45 10:00
Torsk 60 cm 2,5 kg Vertical jigging Havjig #47  #45 10:30
Torsk 55 cm 2 kg Vertical jigging Havjig #47  #45 10:45
Torsk 55 cm 2 kg Vertical jigging Havjig #47  #45 11:00
Torsk 60 cm 2,5 kg Vertical jigging Havjig #47  #45 11:15
Torsk 50 cm 1,5 kg Vertical jigging Havjig #47  #37 12:00
Torsk 60 cm 2,5 kg Vertical jigging Havjig #47  #37 12:30
Torsk 55 cm 2 kg Vertical jigging Havjig #47  #37 13:00
Torsk 60 cm 2,8 kg Vertical jigging Havjig #47  #37 13:15
Torsk 60 cm 2,5 kg Vertical jigging Havjig #47  #37 14:00
Torsk 60 cm 2,3 kg Vertical jigging Havjig #47  #37 14:30

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 19-06-2020
 Tidsrum: 08:00-16:00
 Sted: Skagerak
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: 18 °C
 Vindforhold: Svag vind fra Ø
 Vandtemperatur: °C