Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Jernhat Kobberbasse og Sølvtøj

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 27-04-2010 i tidsrummet 10:00-14:00.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: 13 °C
 Vind: frisk vind fra SV
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: ?

Forholdene ser rigtig indbydende ud ved Jernhatten. Vandet er helt klart, vinden giver godt med bevægelse i vandet, mens solen og skyerne sørger for vekslende lysforhold. For første gang i mange måneder har jeg taget spinnestangen med, for at affiske så stort et område som muligt. Jeg fisker et par timer med en af de nye Hansen 80 woblere og en lille ophængerflue, uden at mærke noget som helst. Efter en længere travetur med spinnestangen, runder jeg en pynt og kommer ind i en vindretning som er mere gunstig for fluefiskeri.

Havørred på 49 cm tog fejl af en lille Kobberbasse

Ud af rygsækken kommer Xi3’eren og i flueæsken finder jeg en lille Kobberbasse. Efter et kvarters tid mærker jeg et ryk i fluen og sekundet efter er en hornfisk fri af vandet. Dette gentager sig et par gange, og det er tydelig vis hornfisk i en pæn størrelse. Det lykkedes ikke at kroge en af disse tidlige (og store) hornfisk, men så er det godt at havørrederne er noget nemmere at kroge. Efter et lidt mislykket kast der ikke når ret langt ud, mærker jeg en meget let ryk i linen og tror i første omgang at flue har fat i et stykke tang, men efter et par sekunder lyner en havørred i overfladen og linen strammes yderligere. Efter en kort fight glider en havørred på 49 cm ind over netkanten.

På dagens fisketur til Jernhatten har jeg anvendt dette grej:

Stang: Berkley Series One 9'; Sage Xi3

Hjul: Shimano Technium 2500FA; Loop Evotec LW 4seven

Fluer: Kobberbassen

Endegrej: Hansen 80

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 49 cm 1,3 kg Flue Kobberbassen #98  #104 12:15

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 27-04-2010
 Tidsrum: 10:00-14:00
 Sted: Jernhatten
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: 13 °C
 Vindforhold: frisk vind fra SV
 Vandtemperatur: °C

Flere billeder fra dagens tur

Havørred på 49 cm med en Kobberbasse i kæften - den flue virker hver gang..
Havørreden huggede på kort line, efter et temmeligt kikset kast..
Der er en formidabel udsigt fra toppen af den 49 meter høje Jernhatten..