Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 28-02-2013 i tidsrummet 15:30-17:30.

Jeg har allerede nettet en mindre havørred, da suset kommer. Havørreden må have taget fluen i en hurtig vending, for hugget er hårdt og stangen bøjer helt ned i håndtaget da fisken giver den fuld skrue mod en pynt længere henne ad kysten. Fluelinen skærer kølvand og udløbet er efterhånden blevet længere end jeg bryder mig om.

Pludselig beslutter havørreden at det kunne være sjovt at stoppe og drøne samme vej tilbage. Med rygfinnen fri af vandet passerer fisken forbi i ekspresfart og pludselig befinder den sig et par kastelængder i modsat retning. Havørreden ruller et par gange, og resten af fighten forløber mere normalt, endnu et par udløb, kortere og kortere, inden fisken ligger på siden og er klar til nettet.

Størrelsen er uinteressant i denne forbindelse, andre har fanget langt større fisk, men netop denne havørred vil jeg huske, fordi den opførte sig mere vild og uforudsigeligt end andre havørreder jeg har fanget. Jeg vil også huske havørreden fordi den huggede mindre en 15 meter fra land, i et kast parallelt med kysten.

Nå ja, det skal selvfølgelig også nævnes at begge eftermiddagens havørreder huggede på en Polar Magnus, en flue som har fulgt mig i mange år og som jeg aldrig vil undvære i flueæsken :-)