Fiskegrej
Når man lider af den uhelbredelige tilstand kronisk grejmani, får man skrabet en hel del fiskegrej sammen gennem årene. Her er noget af det grej jeg har brugt gennem tiden.
Trustrup Wobleren
Har narret rigtig mange havørreder
Trustrup wobleren behøver ikke nærmere introduktion for lokale Djurslands fiskere. Det er nemlig den ultimative agn til træge havørreder fra kysten. Wobleren er udviklet (og gennemtestet) af Anders Mikkelsen fra Trustrup på Djursland. Over mange måneder arbejdede han med at finde den perfekte form og vægtfylde, der til sidst mundede ud i Trustrup wobleren. Wobleren kan fiskes både højt og dybt, og med varierende hastigheder. Den findes i 3 størrelser på henholdsvis 12, 16 og 20 gram, og i mange forskellige farvekombinationer.
Trustrup Wobleren har været på markedet en del år efterhånden, og lige siden starten har den narret rigtig mange havørreder ved Djurslands kyster. Jeg er ikke helt sikker på hvornår den første wobler så dagen lys, men den er med sikkerhed lavet siden år 2000 - og måske endda tidligere.
Anders Mikkelsen starter selv indspinningen umiddelbart efter wobleren rammer vandoverfladen. Han vil iøvrigt helst kunne se wobleren hele vejen ind under indspinningen. Små rykvise bevægelser med stangspidsen vil få wobleren til at skære ud til siden under indspinningen - en manøvre der kan få havørrederne til at gå fuldstændigt amok”! For at sikre wobleren mest mulig bevægelse under indspinningen, bruger Anders altid en hægte under fiskeriet.
Seneste fangster med Trustrup Wobleren
Dato | Fisk | Længde | Vægt | Sted |
---|---|---|---|---|
08-12-2018 | Sej | 30 cm | 0,5 kg | Kobberhage |
08-12-2018 | Sej | 30 cm | 0,5 kg | Kobberhage |
08-12-2018 | Sej | 35 cm | 0,5 kg | Kobberhage |
08-12-2018 | Sej | 35 cm | 0,5 kg | Kobberhage |
04-03-2017 | Havørred | 42 cm | 0,8 kg | Kobberhage |
Trustrup Wobleren
Har narret rigtig mange havørreder
- Kategori: Endegrej
- Type: Wobler
- Brugt i perioden:
- Antal fangster: 5 fisk