Årets sidste fisketur
Som afslutning på et fiskeår med få og meget små fisk, er der mulighed for en kort fisketur ved Den Permanente. Det er temmelig blæsende med frisk til hård vind fra SV, men vejret er mildt. Efter en halv times fiskeri fanger jeg en havørred lige under målet, og lidt senere ser jeg en havørred ude af vandet.
Blæsende
Vejret er temmelig blæsende med hård vind fra sydlig retning, hvilket er ensbetydende med vind fra den forkerte side og fluekastet må til tider forgå over venstre skulder. Længere henne ad kysten står en lystfisker som har valgt at løse problemet med forkert vind, på en anden måde. Med front mod land og kast indover strandkanten, giver han slip på linen i det sidste bagkast.
September morgen
Vækkeuret kimer en time før normalt, for jeg har planlagt en morgentur til Den Permanente - det skal gøre godt med en times fiskeri før jobbet kalder. Netop som grejet er rigget til springer en havørred omkring målet mindre end 10 meter ude. Jeg kaster til fisken og allerede i første kast er der angreb på Ultra Aura Rejen. Fisken ruller i overfladen, springer et par gange, og kort efter mister krogen sit tag.
Fisketur til Gjerrild Klint
Endelig tid til en fisketur til Djursland, og jeg vælger at satse på Gjerrild Klint. Fremme ved fiskepladsen er der et par morgen fiskere i sving, og der er tilsyneladende godt gang i fiskene, for mens jeg rigger grejet til, er den ene i færd med at nette en havørred lidt over målet. I dagens løb har jeg fast fisk to gange, men i begge tilfælde mistes fisken (havørred omkring ½-meteren) efter en lufttur.
Aftentur med Jim
Aftentur med Jim til Glatved Strand. Der er en del fedtemøj i brændingen, men længere ude kan der fiskes uden at få løs tang på krogen. Jeg ser 2 mindre havørreder springe og har 5-6 hug - sandsynligvis hornfisk der er på spil i skumringen. Det lykkedes at lande en enkelt hornfisk.
Farvestrålende Berggylt
Fiskeriet har været langt på hylden de sidste par måneder, men heldigvis er der tid til en hurtig tur til Glatved Strand. Jeg forsøger at fange et par tobis som levende agn til kystmede efter havørred eller måske en af Glatveds mange pighvarer. Tobiserne ser jeg desværre ikke noget til, så jeg forsøger med de medbragte børsteorm der monteres 1-1½ meter under et flåd.
4 Havørreder på 1 time
Efter en times fiskeri og netop som solen bryder frem bag skydækket, kommer der gang i havørrederne. Et vellykket kast sender linen godt ud over leopardbunden og kort efter Magnus'en har brudt vandoverfladen strammes linen. Det rusker let i stangen da en mindre havørred uden held forsøger at genvinde friheden.
Kæmpe Steelhead til Henrik.
Vi vælger at prøve lykken ved Vosnæs Pynt, hvor der er fanget pænt med havørreder denne vinter. Denne dag er ingen undtagelse. Efter en times fiskeri er der flex på Henrik Bentzen's klinge, og det er ikke en målsfisk der har nappet fluen. Stangen bøjer dybt og på få sekunder forsvinder 30 meter skydeline. Dette gentager sig et par gange, men efter 15 minutters fight er fisken klar til landing, og indover netrammen glider en velkonditionet steelhead på 3,6 kg. og 65 cm.
Fisketur til Vosnæs Pynt
Fisketuren i dag ender uden resultat, men en dejlig dag ved kysten hvor skoven og skrænten giver læ for vinden, mens formiddagssolen spreder lys samt en smule varme.
Nyfalden sne
De udstrakte marker der omkranser skoven ved Vosnæs Pynt og Gammel Løgten, hviler fredfyldt under et tyndt tæppe af nyfalden sne. På markvejen hen mod fiskepladsen er sneen stadig jomfruelig og ubetrådt af menneskefod - dog ikke længe, for jeg er på vej mod årets første fisketur. Vinden er jævn fra sydøst og termometret viser -1. Der er pålandsvind og den kolde vind bider i ansigtet. Ikke de bedste forhold, men efter næsten en måned uden fiskeri, er jeg ligeglad. Jeg fisker med bobleflåd og flue, men efter 2½ time uden resultat, slutter turen med stive fingre og kolde tæer.