Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Farvestrålende Berggylt

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Glatved den 28-06-2004 i tidsrummet 20:30-23-30.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: 12 °C
 Vind: frisk vind fra SV
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: ?

Fiskeriet har været langt på hylden de sidste par måneder, men heldigvis er der tid til en hurtig tur til Glatved Strand. Jeg forsøger at fange et par tobis som levende agn til kystmede efter havørred eller måske en af Glatveds mange pighvarer. Tobiserne ser jeg desværre ikke noget til, så jeg forsøger med de medbragte børsteorm der monteres 1-1½ meter under et flåd.

Min første og hidtil eneset Berggylt. Læg mærke til de smukke farver.

Det bliver hverken til havørred eller grove fladfisk, men derimod fristes en lille mærkelig fisk med utroligt flotte farver af børsteormen. Fisken er cirka 25 cm lang, mørkebrun med lysende blå overlæbe og røde øjne. Umiddelbart ved jeg ikke hvilken art det er, men efterfølgende finder jeg frem til at det må være en Berggylt; en fisk jeg aldrig før har fanget, eller set i levende live. Fisken overlevede i øvrigt turen foran kameraet, og blev nænsomt genudsat.

Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…

På dagens fisketur til Glatved har jeg anvendt dette grej:

Stang: RST MPL 9,6 (hjemmebygget)

Hjul: Shimano Stradic 2500 GTM-RA

Endegrej: Børsteorm

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Berggylt 25 cm 0,3 kg Mede Børsteorm #38  #41 21:00

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 28-06-2004
 Tidsrum: 20:30-23-30
 Sted: Glatved
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: 12 °C
 Vindforhold: frisk vind fra SV
 Vandtemperatur: °C