Året går på held, og jeg trodser termometeret og tager til kysten med fluestang og termokande. Da jeg ankommer til fiskepladsen ser forholdene perfekte ud, med faldende vandstand, let pålandsvind og små bølger. Jeg funderer lidt over fluevalget, men beslutter mig tilsidst for en hidsig Swahili Killer. I gang med fiskeriet; argh...det er godt nok en kold fornøjelse - efter få minutter er nallerne iskolde, så frem må de besværlige vanter. Lidt efter kommer der lidt varme i kroppen, da en havørred lukker kæften om Swahili Killeren.

Juledags eftermiddag tager jeg fluestangen og Juletræet med til kysten, hvor jeg mødes med Henrik Bentzen. Vi fisker i små 3 timer, men fanger ikke noget, har ingen hug, og ser ikke skyggen af fisk. Men vi har varm kaffe på kanden og Bowmore whisky i lommelærken, så det er en vældig hyggelig tur, hvor snakken er mere intens end fiskeriet. Vi undres over de meget sporadiske fangster i Århus Bugten for tiden, men bliver dog enige om at dette ikke er årets sidste fisketur, og aftaler at mødes igen senere i juleferien.

Nattens frostvejr har efterladt et tyndt tæppe af rim over landskabet og nedtoner på smukkeste vis efterårets og løvfaldets intense farver. Jeg er på vej til Knebel Vig for nogle timers fiskeri og hygge sammen med Henrik Bentzen. Egentlig fisker vi ikke i selve vigen, for vi går ud på næsset og affisker kysten ved indsejlingen til vigen. Der viser sig at være fiolinbræmmer på dette stræk, men de udgør ikke noget større probelm.  

DMI har lovet sol og vind i passende mængder så der er lagt op til nogle dejlige timer ved kysten. Jeg ankommer til fiskepladsen ved middagstid og møder igen Henning (som fik et par vægtige fisk i sidste uge), Han er imidlertid ved at pakke sammen, og jeg har kysten for mig selv. Jeg funderer lidt over fluevalget og vælger efter nogen overvejelse at gå lidt drastisk til værks. En  Swahili Killer bindes på forfanget, en hidsig flue i meget krasse farver. Måske ikke det mest oplagte valg på en dag med solskin og helt klart vand, men alligevel ikke så tosset endda. Efter en lille times fiskeri mærker jeg et forsigtig ryk i linen…

Det er gyldne tider netop nu, skoven er så småt ved at antage efterårets varme farver og det samme gælder for en stor del af havørrederne langs kysten. Jeg ankommer til fiskepladsen netop som en lystfisker er ved at fighte en rigtig fin havørred. En let farvet fisk i god kondition som jeg skyder til at være omkring 60 cm, kommer på land efter lidt højspændt vand akrobatik hen over netkanten. Selv fanger jeg ingenting, men har dog et enkelt hug. En havørred tager fluen på kort line, men jeg mister fisken efter få sekunder.

Flere meldinger om gode fangster ved Djursland, får mig til at køre til Fornæs. Mens grejet rigges til ser jeg - sædvanen tro - 2 marsvin på patrulje langs kysten. Jeg starter ud med den nye flue i æsken, en Epo Flexireje. Modsat mange rejefluer som har hovedet ved krogbøjningen, så vender denne flue "rigtigt", og jeg er spændt på om flue balancerer ordentligt i vandet. Det viser sig at fluen fungere helt fint, men der er plads til forbedringer.

Efter mange uger uden fiskeri, begynder det at rykke i kastearmen og jeg beslutter mig for en hurtig tur til Glatved. Det er en dejlig aften og månen er langsomt på vej op over horisonten. Vinden er aftaget og må karakteriseres som svag fra N-NV. Mens grejet rigges til ser jeg to marsvin på patrulje langs kysten. Endnu engang må jeg konstatere at de små hvaler er enddog meget trofaste gæster langs kysten. Det er efterhånden yderst sjælendt at jeg ikke ser marsvin på mine fisketure ved Djurslands kyststrækning. Nå, i gang med fiskeriet…

Fisketuren med Henrik og Henning er en årlig tilbagevendende begivenhed. Denne gang er Henriks sommerhus base, og turen går derfor til kysten ved Isgård i Begtrup Vig. Henrik har af hjemmestyret fået påbud om ikke at komme hjem uden fisk, men det skulle vel også være en smal sag her i begyndelsen af maj?! Jeg starter ud med fluestangen, men hornfiskene er uden for fluens rækkevidde i dag så jeg må overgive mig til heavy metal grej. Henrik er så gæstfri at lande dagens første hornfisk.

Jeg kører hjemmefra ved 7-tiden, bestemmelsesstedet er Knebel Vig og formålet er nogle timer med fluestangen sammen med Henrik. Det er en kølig morgen, termometeret i bilen viser 2-3 grader, men der er udsigt til en smuk dag med masser af april sol. I løbet af formiddagen tiltager vinden til frisk fra nord. Vi fisker indtil lidt i tolv. Der sker ikke det store, jeg har hug i to på hinanden følgende kast, men ellers ser vi ikke skyggen af fisk. Men vi var der, og det var befriende med lidt frisk luft.

Et temmelig utidigt og vinterligt martsvejr har hersket i påsken. Hvad bilder vinteren sig egentlig ind, sådan at blande sig med foråret – påsken er jo koldere end julen(!) – sikke en uorden. Alligevel beslutter jeg at tage på fisketur, og med temperaturen lidt over frysepunktet ved jeg at det betyder kolde og stive fingre. Men det er en smuk dag og jeg ser frem til et par timer med fluestangen. Fremme ved fiskepladsen sander jeg dagens brøler; termokanden med kaffe står hjemme på køkkenbordet! Nå, men på med fiskevanten og i gang…

Jeg planlægger at gentage succesen fra sidste fisketur hvor havørrederne var i rigtig forårshumør ved Vosnæs Pynt. Jeg kører hjemmefra ved middagstid og ankommer til det efterhånden godt mudrede parkeringssted et kvarter senere. Det sidste stykke til fiskepladsen er til fods hen over en markvej omkranset af mark og skov. Lærken er på vingerne og kvidrer lystigt, så det er svært ikke at være i forårshumør. Fremme ved fiskepladsen ser jeg et par buldofiskere på ”min” plads. De er lige ankommet og er i gang med de første kast…

Kender du det; når der er gået lang tid siden sidste fisketur begynder det at rykke i kastearmen. Man begynder at lave kastebevægelser hjemme i stuen til stor undren for familiens øvrige medlemmer. Så er der ingen vej uden om, det på tide at finde tid i kalenderen til en tur med fluegrejet.  Og så er der sket det, at jeg har fået en ny flue af min gode kollega Ove. Brendas Mor kalder han fluen. Hmm, et mærkeligt navn, men der er en aura af noget glamourøst over fluen, så jeg er spændt på at afprøve den – især da Ove har lovet fangstgaranti. Så af sted går det, bevæbnet med en ”fangstsikker” flue…

Den milde vinter fortsætter, temperaturen er oppe omkring 8 grader så det er oplagt at bruge et par timer med fluestangen. Fremme ved fiskepladsen er vandstanden temmelig lav og tilmed faldende. En let dis hviler over Kalø Vig og vandoverfladen kruses let af en svag vind fra sydvest, så det er næsten perfekte forhold til fluefiskeri. I vinterens løb er flueæsken blevet fyldt op med nye fluer, og jeg vælger at binde en lille Red Tag Palmer str. 10 på forfanget - et mønster som jeg har tunet med flash dub til krop. Det viser sig hurtigt at være et godt valg for allerede efter få minutters fiskeri sker der noget…

Hurtig fisketur til Den Permanente, for at se om havørrederne skulle opholde sig i området. Desværre ikke, jeg hverken så eller mærkede noget.

Vi (det vil sige Henrik Bentzen og jeg selv) fisker i små 3 timer ved Vosnæs uden at se noget til havørrederne

For mindre en 12 timer siden blev den sidste raket sendt til vejrs, og nu står vi ved Rolsøgård og spejder ud over Knebel Vig på årets første dag, klar til at tage hul på et nyt fiskeår. På vej ud mod fiskepladsen skræmmer vi en fiskehejre der holder vagt i det lave vand. Målet for vores fiskeri er den smalle indsejling til Knebel Vig, samt ydersiden ud mod Kalø Vig. Vi fisker i 3 timer uden at mærke noget, men Henrik Bentzen ser en stor letfarvet havørred på ca. 70 cm cruise i overfladen. Fisken en uden for kastevidde og den viser sig ikke igen.