Sej og Havørred
Nu er oktober udskiftet med november, hvor dagene bliver stadig kortere og mørkere. Alt sammen forhold der ikke kan glæde nogen – hvis ikke lige det er fordi november er en fin fiskemåned. Havørreden er igen på træk, nogle for at gyde, andre for at æde og tage for sig at retterne i tangskoven der stadig myldrer af liv. Og jeg har skam været ude trækkende havørreder her i efteråret, men indtil videre er det ikke blevet til noget af betydning.
Gensyn med Sangstrup
Det er flere år siden jeg har besøgt Sangstrup Klint. En helt unik fiskeplads, med den lodrette kalkholdige klint der visse steder står helt ude i havstokken. Her kan man nemt henfalde i dagdrømmeri, når man vader hen over de fantastiske kalkformationer og følger med i livet mellem den særlige bundvegetation der findes her. Et velbesøgt sted der fisker godt året rundt, og hvor der jævnligt fanges havørreder i god størrelse.
Langdistance-genudsætning
Der er dage, hvor forholdene er så meget på tværs, at fluefiskeri bliver for besværligt. Man kan vælge at pakke sammen og udsætte fiskeriet til en anden god dag, eller man kan rigge spinnestangen til og fiske med blink eller wobler. I dag er sådan en dag. Vinden er lidt for frisk til små fluer og vandstanden er meget høj ved yderkysten, næsten 1 meter over det normale. Til gengæld er der godt strøm og svæv i vandet.
Endelig på tur igen
Så er den sommer ved at være ovre, og fluestangen har ligget ubrugt hen siden engang i maj. Sådan går det næsten hvert år, men når efteråret har bidt sig fast, melder fiskelysten sig igen, langsomt med sikkert. Jeg ser grejet efter i sømmene og især flueæsken gennemgås nøje. Jovist, alt ser ud til at være i orden, flueæsken indeholder det nødvendige og fluerne sidder pænt i velordnede rækker - så jeg kører til Kobberhage for lidt formiddags hygge med fluestangen.
Havtur fra Hirtshals
Når man er ude efter torsk, er der desværre ikke meget at komme efter i Kattegat, så Moten og jeg trodser nattesøvnen og står tidligt op for at være i Hirtshals kl. 06:30. Stedet hvor turbådene stimer ud på række til havfiskeri i Skagerak og lokker lystfiskere til fra nær og fjern. Nogle tager den lange tur til Det Gule Rev, mens andre - som os - tager den kystnære tur med Albatros 1, hvor sejltiden er væsentlig kortere - og fiskene forventeligt også lidt mindre.
Omskiftelige dejlige April
Omskiftelige, dejlige april hvor naturen omsider er vågnet efter vinterdvalen, og vejret ikke rigtigt kan vælge side. Det kan være skidt den ene dag og godt den næste dag. Ifølge vejrudsigten er det sådan en weekend. Jeg plejer ellers at sige, at godt fiskevejr er, når jeg har fri, men alligevel, jeg vælger lørdag til weekendens fisketur - søndag ser nemlig ud til at blive en rigtig møgdag med regn, slud og vind fra den forkerte retning.
Bassen og Brenda
For anden gang i påsken har jeg mulighed for at komme ud og indsnuse forårsluften - endda på den gode måde; nemlig med en fluestang i hånden. Denne gang går turen til Jernhatten sammen med Morten og Rolf. Vi ankommer til fiskepladsen lidt over klokken 9, og underligt nok, har vi hele kyststrækningen for os selv. Vinden er sprunget over i nord, og det gør fluefiskeri lidt vanskeligere, men ikke nødvendigvis dårligere.
Dejlig forårsdag
Man fanger altid noget når fluestangen er påskud for at tage ud i naturen. Måske ikke i form af fisk i nettet, men så er der så meget andet at opleve i naturen. Måske ser man en stor fisk springe, eller måske bliver man bare optaget af lysets flimmerspil på vandet og under vandet. Eller af et uvejr der truer ude over horisonten. Og så kommer man aldrig sur hjem fra en fisketur – det påstår min familie i hvert fald.
Fisk i første kast
Størrelsen er uinteressant i denne forbindelse, jeg har fanget mange fisk der er større og flottere. Men lige netop denne havørred vil jeg huske i lang tid fremover. Ikke på grund af størrelsen, men fordi den huggede hurtigere end nogen af de andre havørreder jeg har fanget - nemlig i allerførste kast, og i næsten samme sekund som fluen brød vandoverfladen. Når man samtidig tager i betragtning at jeg langt fra har fået hele kastelinen strippet af hjulet, men kun de første 7-8 meter, er det min hurtigst fangede havørred nogensinde.
Årets første
Weekenden er startet med en temmlig kold og sur cocktail af vinterlige byger, nattefrost og blæsevejr fra den forkerte retning. Heldigvis ser det ud til at vejret bliver lidt bedre i dag. Ikke ligefrem lunt forårsvejr, men i det mindste er det lystfiskervenligt. Det skal selvfølgelig udnyttes til en formiddagstur med fluestangen. Jeg har stadig årets første havørred til gode, men i dag ser forholdene ganske lovende ud, og jeg synes næsten det lugter lidt af havørred mens jeg kører langs stranden mod Kobberhagen på Syddjurs.
Forår i luften
Den seneste uge har vejrmæssigt budt på en dejlig og lun forsmag på foråret, så nu må det være tid til den første tur med kystfluestangen i år. Godt nok er det lidt mere blæsende end jeg bryder mig om, men behagelige 9 graders varme skal udnyttes til nogle timers fiskeri ved Kobberhagen på Syddjurs.
Langt om længe
Vinteren har været kold og ikke særlig lystfiskervenlig, men omsider er temperaturen kommet et stykke over nul. Ikke meget, men nok til at jeg langt om længe kan komme på årets første fisketur. Lystfiskere som jeg, der en gang imellem jagter havørreder om vinteren, må regne med en del nul-ture. De kommer sikkert ikke forbi her i dag, tænker man ofte, men man kan aldrig vide med havørreder - før man har fisket.