Vintervejret har indtil videre været særdeles lystfiskervenligt, med dagstemperaturer på 5-8 grader. Sådan er det også i dag, hvor vejrudsigten lover nogen sol, 5-7 grader, med vinden fra en sydlig retning. Så hvorfor ikke pakke grejet og luske afsted til en formiddagstur med fluestangen. Godt nok er det årets sidste dag, og der er andre gøremål i vente, men behovet for frisk luft og nogle timer naturoplevelser, er påskud nok til at tage en formiddagstur med fluestangen.

På denne dag , den 28. december, for nøjagtig 10 år siden fangede jeg en blank vinter havørred på 2 kilo rent ved Vosnæs Pynt. Tænk hvis successen kunne gentage sig i dag? Jeg har i hvert fald tænkt mig at give det et chance, så jeg lusker ud af huset endnu mens de andre sover. Mens jeg rigger grejet til, falder det mig ind at vejret er nogenlunde det samme som dengang i 2003, nemlig overskyet og blæsende fra en sydlig retning. Så hvorfor ikke også lade fluen være den samme som dengang - og wupti, en Polar Magnus bindes på forfanget.

De sidste par sæsonner har været lidt af en prøvelse hvad vintervejret angår, men her midt i december 2013 ser det heldigvis ud til at kulden er forvist fra vejrprognosen resten af året - til glæde for alle os kystfluefiskere der synes at blanke vinter havørreder er noget af smukkeste der findes i mangfoldigheden af fiskearter. Så jeg udnytter behagelige 8 grader til en eftermiddagstur til Vosnæs Pynt.

En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske i den kolde årstid. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst. Men alligevel tager jeg af sted, for man ved jo aldrig… Og ingen fisk i hele verden er smukkere end den blanke vinterørred, og der er ikke noget, der lyser i vintermørket som en blank overspringer.

I går var en blæsende dag og den fisketur som ellers var planlagt blev ikke til noget. I dag ser forholdene mere lovende ud, så  jeg lusker afsted mens de andre sover, til en hurtig formiddagstur til Kobberhagen med fluestangen. Det er egentlig en dag med flere vigtige gøremål, men heldigvis af den slags som udmærker sig ved ikke at rende nogen steder, og stadig være der når man kommer hjem igen.

Starter med at køre til Sangstrup Klint, men det viser sig at vandet er temmmelig grumset, og så er det ikke nemt at vade her. Det er nødvendigt at kunne se bunden, som er meget ujævn med dybe huller overalt. Efter halvanden times fiskeri - og en lille bitte sej - forlader jeg Sangstrup Klint, og kører jeg lidt mod syd til Fornæs. Her ser forholdene noget bedre ud, vandet er nogenlunde klart, men vinden er lidt drilsk (på den måde at man risikerer at får fluen i hovedet). Jeg fisker et par timer med forskellige fluer uden at se noget som helst.

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet noget her i min lystfisker dagblog, men den sidste måneds tid har nu også været temmelig sløj, både når det kommer til fisketimer og -kilo. Oktober plejer ellers at være en god fiskemåned, men eftersom vinden og jeg ikke har holdt fri på samme tid, er det kun blevet til få og korte ture. Og de fisk jeg trods alt har fanget har været få og små. Et par havørreder under målet er det blevet til, samt masser af småsej på 25-30 cm.

Den sidste måneds tid har været lidt sløj rent fiskemæssigt, de få gange jeg har været ude er det kun blevet til et par havørreder under målet, og masser af sej. Således også i dag, jeg fisker uafbrudt i 4 timer med mange forskellige fluer, men det bliver kun til få og desværre også meget små fisk. En lille havørred på omkring 30 cm, og et par småsej i samme størrelse. Jeg ser dog et havørred omkring halvmeteren springe ud af vandet. Fisken sprang inden for kastevidde lige ud for. Jeg fiskede til fisken , men den ville ikke lege med.

Efter nogle dage med lidt for megen østenvind, er der igen åbnet op for en fyraftenstur med fluestangen. Vejret er dejligt lunt, vinden er let og fluefiskevenlig. Solen jager nu og da en lang arm gennem skydækket og sætter projektør på havoverfladen, inden den igen slukkes af de drivende skyer. Med andre ord, en af de bløde dage med fiskevejr som jeg bedst kan lide det. Jeg har vel fisket en halv time, da linen pludselig bliver revet gennem vandet, efterfulgt af en eksplosion i overfladen.

Vejret viser tænder i dag med regn og rusk. Mange vil endda betegne det som en sur dag, men mig generer det ikke, der skal trods alt langt værre vejr til at holde mig hjemme fra en fisketur. Og gemt bag GoreTex fra top til tå nyder jeg den første tur med fluestangen i mange uger. Vindretningen og vandstanden er godt nok ikke særlig fluefiskevenlig, men efterhånden har jeg lært at kaste over venstre skulder, og det endda med en acceptabel kastelænge. Jeg håber på at overliste en havørred eller to og binder en stor rejeimitation på forfanget.

Ved Jernhatten ruller og vrider hornfisken sig stadig i hovedløs kærlighed mellem tangbuskene. De er overalt og ikke svære at få øje på. Nu har jeg dog fanget min ration, og hornfiskefeberen er forlængst kureret for i år, så jeg er her for at se om der skulle være en havørred eller to, som har sneget sig ind i vrimlen og tumulten af sprællende hornfisk. Jeg rigger grejet til og vælger bevist en stor rejeflue på en alt andet end hornfiskevenlig krog.

På vej til sommerhuset kører jeg forbi Kobberhage, Dorte er i København så jeg beslutter mig en hurtig aftentur med fluestangen. Det er en mild aften, men vinden er drejet om i østlig retning så jeg må have klasse 8 grejet i aktion. Jeg fisker et par timer på selve Kobberhagen og på stenrevet lidt syd for pynten, og der hornfiskehug i næsten hvert andet kast.

Hornfisken er hverken sky eller besværlig at finde. Tværtimod jager og gyder den overalt langs danske kyster, og den er dejlig nem at få øje på, ligesom den forfølger alt hvad man smider i hovedet på den. Men hornfisken giver mig også flere grå hår end dem jeg har i forvejen. For det første er dens næb alt andet en fluefiskervenligt - hvilket selvfølgelig er godt for hornfisken, men skidt for fluefiskeren. For det andet er der ikke helt så mange hornfisk som der ifølge kalenderen burde være.

Hornfisken er hverkan sky eller besværlig at finde. Tværtimod jager og gyder den overalt langs danske kyster, og den er dejlig nem at få øje på, ligesom den forfølger alt hvad man smider i hovedet på den. Men hornfisken giver mig også flere grå hår end dem jeg har i forvejen, den burde nemlig være her i store mængder - i hvert fald ifølge kalenderen, men der er langt færre hornfisk end forventet.

De polariserende solbriller kommer rigtig til sin ret i dag. Naturen, og især havet ser helt fantastisk ud, med forrygende flotte nuancer af grønt og blåt. Og nok så vigtigt, på grund af brillerne kan jeg se den flagrende Pattegris under vandoverfladen på mange meters afstand. Et par gange ser jeg såmænd en hornfisk der synes at smage lidt på den besynderlige lyserøde skabning vi lystfiskere kalder for en flue, men heldigvis får hornfiskene ikke ordentlig fat i svinet - ja, nu er det ikke fordi jeg ikke gider hornfisk, men i dag vil jeg nu hellere have havørreder, hvorfor hornfiskene må vente til næste fisketur.

Egentlig har jeg planlagt at satse på de undslupne regnbuer fra Grenå, der skulle efter sigende være masser af disse i Ålebugten umiddelbart nord for byen. Men da jeg når frem synes jeg ikke forholdene ser indbydende ud, vinden er forkert og vandstanden meget lav. OK, lidt fine fornemmelser for fiskeriet spiller også ind, jeg vil hellere fange en vild havørred end 5 undslupne burfisk.

På vej på pynten har jeg en behagelig snak med en anden lystfisker, der - ligesom jeg - finder det fornuftigt at bruge et par timer på fiskeri. Manden der er pensioneret arkitekt, fortæller at han jævnligt følger med her på siden. Egentligt er det primært min personlige fiskedagbog og fangstjournal, men eftersom det hele er frit tilgængeligt på nettet er det tanken at andre må læse med, og det er dejligt at få lidt positiv feedback.

Naturen er omsider ved at vågne efter en lang vinter, og april vejret er som sædvanlig temmelig omskifteligt. I går fik vi sne og hagl, i dag skinner solen fra en skyfri himmel; lige noget der passer til et par timer med fluestangen. Mens jeg rigger grejet til overvejer jeg fluevalget, og beslutter at starte ud med en Polar Magnus på forfanget. Den flue svigter næsten aldrig, hvis der er havørreder i farvandet skal de nok klappe til den.

De seneste par uger har forårsvejret og jeg ikke holdt fri på samme tid, men i dag ser det ud til at forholdene er gunstige. Jeg beslutter mig for en tur med fluestangen og ser bort fra gøremål, der i omgivelsernes øjne er mere nødvendige. Andre har fået samme ide, en håndfuld lystfiskere er i gang med flue- og spinnestænger da jeg ankommer ved 14-tiden.

Det er næsten vindstille og vandoverfladen ligger helt blank hen da jeg ankommer til kysten lidt over kl. 9. De bakkede landskaber på Mols som anes på den anden side af bugten, er stadig dækket af sne, og vidner om en lang og kold vinter. Marts, der ellers plejer at være en god fiskemåned, har været ubarmhjertig kold for den sarte fluefisker, og grejet har for det meste lagt ubrugt hen. Men nu er det første april og det begynder så småt at lugte lidt af forår. Iøvrigt er det 2. Påskedag og samlet set er det en god anledning til at komme ud med snøren igen.

Om formiddagen sidder vi udenfor ved sommerhuset og nyder solen og foråret. Om eftermiddagen kører jeg forbi Kobberhagen, der er lige tid til et par timers fiskeri inden turen går hjemover. Jeg møder en anden lystfisker der fisker med flue direkte fra stranden, han er tilsyneladende ude efter havørreder der soler sig på det helt lave vand. Jeg vælger et mere stillestående fiskeri på selve kobberhagen. Jeg fisker i 2 timer med forskellige fluer, men jeg hverken ser eller mærker noget som helst.

Jeg har allerede nettet en mindre havørred, da suset kommer. Havørreden må have taget fluen i en hurtig vending, for hugget er hårdt og stangen bøjer helt ned i håndtaget da fisken giver den fuld skrue mod en pynt længere henne ad kysten. Fluelinen skærer kølvand og udløbet er efterhånden blevet længere end jeg bryder mig om.

Det hænder at der kan fanges fisk på denne tid af året, men da jeg ser hen over den øde strand på Syddjurs, er jeg klar over at det nok ikke er en af de dage. Men nu da jeg er krøbet i så mange lag fleece og uld at armene knap kan klemmes ind til kroppen, lader jeg mig ikke distrahere af den slags fornemmelser. I hvert fald ikke når man er opsat på af fange en blank vinter havørred.

En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske om vinteren. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst. Men alligevel tager jeg af sted, for man ved jo aldrig… I det mindste bliver det hyggeligt at mødes med de 4 andre og få en sludder over en kop varm kaffe og en skarp fra lommelærken. Vejret er gråt og kedeligt, men i løbet af dagen lyser et par sølvblanke havørreder op i vintermørket.

Det er kun få timer siden den sidste nytårsraket steg til vejs, de andre sover stadig og jeg lusker afsted, på vej til Vosnæs Pynt for et par timers fiskeri med fluestangen. Kysten ligger øde hen, der er tilsyneladende ikke andre der er tidligt oppe i dag. Jeg starter ud med en pink Perfect Leo Shrimp - en af de nybundne rejefluer fra juleferien. Fluen ser ud til at gå helt perfekt i vandet, i lystfiskerøjne ser den faktisk ret forførende ud. Men det lader ikke til at nogen havørred øjne får øje på fluen, for det bliver en dag uden bekræftet hug.