Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Dejligt vejr, ingen fisk…
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 03-03-2013 i tidsrummet 14:00-16:00.
Om formiddagen sidder vi udenfor ved sommerhuset og nyder solen og foråret. Om eftermiddagen kører jeg forbi Kobberhagen, der er lige tid til et par timers fiskeri inden turen går hjemover. Jeg møder en anden lystfisker der fisker med flue direkte fra stranden, han er tilsyneladende ude efter havørreder der soler sig på det helt lave vand. Jeg vælger et mere stillestående fiskeri på selve kobberhagen. Jeg fisker i 2 timer med forskellige fluer, men jeg hverken ser eller mærker noget som helst.
Det var alt fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur.
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 03-03-2013 |
Tidsrum: 14:00-16:00 |
Sted: Kobberhage |
Vandstand: Stigende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Solrigt |
Lufttemperatur: 7 °C |
Vindforhold: svag vind fra V |
Vandtemperatur: 2.0 °C |